Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. K. Søltoft Jensen. Middelalderlig digtning og moderne pastiche - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
alle større middelalderlige digtninge, enhed og sammenhæng; for
’middelalderens publikum var elskovsmotivet alene ikke nok, der
* ma atte ogsaa de broget vekslende eventyr til for at fængsle
op-merksomheden. I Thomas’ og de dermed beslegtede digtninge er
der vel en umiskj endelig bestræbelse for at samle de talrige episoder
om kjærlighedsforholdet mellem Tristan og Isolde som midtpunkt,
men ogsaa her er der meget, som i og for sig godt kunde
undværes. Det er, som Golther siger (Die Sage v. Tristan u. Isolde,
München 1887): „Til en fuldkommen organisk og logisk enhed i
■ handlingen har Tristansagnet heller ikke her bragt det. Noget
saadant er det overhovedet meget sjelden at træffe i den
middel-; alderlige litteratur. Det skortede digteren paa den hertil
nødvendige subjektive energi, som stiller sig over stoffet og behersker det
•efter strenge regler."
De middelalderlige tristandigtninge var saaledes ikke blot
kjærligheds- men ogsaa eventyrromaner. Af hele det vidtløftige og
’mangegrenede sagn har Karl Larsen kun taget den kjerne, som
interesserer ham og os: Kjærligheden mellem Tristan og Isolde,
. giftermaalet med Isolde med den hvide haand, de elskendes død og
den berømte skjønne allegori med vinranken og rosenbusken, som
paa graven omslynged hinanden. Denne skjønne og simple fortæl-,
ling om ulykkelig elskov lader hr. Larsen nu fremtræde, som den
afspeiler sig i en ung og from munks naive siæl; historien om de
to elskende er „digtet af munken Eginhard, hvem Gud kaldte i
lians otte og tyvende Aar". For den, som læser hr. Larsens
digtning med nogen opmerksomhed, træder fortællerens fine skikkelse
mere og mere i forgrunden. Seet igjennem hans naivt-religiøse
opfattelse faar elskovssagnet et ganske særegent sårt skjær, og med
aldrig svigtende stilkunst forstaar hr. Larsen at holde den en gang
anslaaede tone vedlige gjennem den hele fortælling. Naar man er
lidt fortrolig med de gamle tristandigtninger, ser man let,
hvorledes alle enkeltheder i Karl Larsens arbeide har faaet deres præg
af den fingerede fortællers opfattelse, hvorledes her er tildigtet og
omdigtet for at indpasse det altsammen i den fromme munks
forestillingskreds. Man tænke f. ex. paa den vidunderlige beskrivelse
af haven, hvori Tristan og Isolde vandrer, paa dens blomster og
dens søer med mosaikbilleder af hellige mænd paa bunden.
Stilkunsten er lier saa fuldkommen, at man næsten kan tale om
intuition, skjønt man nok kan opdage de elementer, hvoraf hr. Larsen
har dannet sin skildring. Og helt igjennem holder hr. Larsen sig
strengt indenfor den en gang givne kreds af billeder og forestil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
