Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Den ny-italienske retning i den dramatiske musik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Leoncavallo componerer og instrumenterer bedre end
Mas-cagni, men er til gjengjæld endnu mere blottet for originalitet og
virkelig skaberkraft, samt synes at mangle den sans for dramatisk
karakteristik, som Mascagni har. Han virker udelukkende ved grov
ydre theatereffect.
Indholdet i „Bajazzi" er langtfra uinteressant, naar det blot .
havde været bedre behandlet. Men, som sagt, de handlende
personers karakterer er langtfra nok uddybede til virkelig at interessere
tilhørerne. Den tilsyneladende succes, „Bajazzi" har opnaaet, vil
vise sig langt grundere end „Cavallerias".
C an i o directør for en omreisende trup (Bajazzi) har taget sig
af Nedda, en ung pige af yderst tvilsomt rygte og egtet hende
trods den store aldersforskjel. Hun bedrager ham med en ung
bonde Silvio. Skurken Tonio, truppens „Tosse", der selv er heftig
forelsket i Nedda, uden at gjenelskes, røber alt for Canio, det i
slutten af første akt overrasker de elskende. Dog Silvio redder sig
i halvmørket uden at blive gjenkjendt og Canio kan trods sine
trudsler ikke lokke elskerens navn ud af Nedda. Da om aftenen
forestillingen, der tilfældigvis behandler lignende forhold, tinder sted
glemmer Canio i sin vilde lidenskab alt, styrter sig over Nedda,.
støder denne og den fra tilskuernes rækker tililende Silvio ned.
Forunderligt, at de to nævnte componister synes at arbeide
paa at ødelægge det navn og den store yndest, de begge i saa kort
tid har vundet. Mascagni har i saa henseende udrettet meget..
Om Leoncavallo tror jeg at kunne forudsige det samme trods den
tilsyneladende succes, hans „Medici" her i Berlin har havt.
Istedetfor at gaa videre i den brutal-realistiske retning, hvori „Bajazzi"
i det væsentlige er holdt, har han i „Medici" forsøgt at
gjenoplive-den gamle „historiske opera", der i Meyerbeer har sin mest
fremragende repræsentant. Dette vil den italienske maestro selv ikke
tilstaa, udgiver sig meget mere for en egte wagnerianer, vil ikke
blot fortsætte Wagners virksomhed, men skabe noget langt
større. Med storartet beskedenhed har Leoncavallo offentlig med
overlegen medlidenhed talt om Wagners Niebelungen-trilogie: „nei
mine figurer skal blive noget andet end Wagners ubetydelige guder..
En Lorenzo af Medici, en Savonarola rager høit over en Wotan, en
Loke etc. — —". Wagner skrev en trilogie, altsaa maa
Leoncavallo gjøre det samme. Han har endog taget selve titelen
„Gøtter-dämmerung" fra Niebelungenrings slutværk og benævner sin endnu
ufødte trilogie „Crepusculum".
Leoncavallos sammenhæng med Wagner er imidlertid fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
