Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: En tak til herr Collin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
det; han har vel ikke engang nogen anelse om, hvori
vanskelighederne stikker. I virkeligheden koster det en ganske overordentlig
selvkoncentration og selvanspændelse, og denne kan ikke vilkaarlig
præsteres. Man kan ikke bare „sætte sig til". Man skal være
inderlig og helt optaget af sit emne for at kunne samle sig
saaledes om det med sin sjæls hele varme og kraft, at der kan bli
et kunstverk af det. Der er noget af mystik i dette, noget af den
mystik, som er over al fødsel.
Saa kommer der da en kirkesanger og vil foreskrive digteren,,
hvad han skal skrive, og hvorledes han skal skrive! —Han
maatte-da først kunne bestemme, hvad digteren skulde gribes af, hvad han
skulde linde vakkert, hvad der skulde interessere ham, —
foreskrive ham hans kunstneriske individualitet altsaa. Hvis Collin
formaar det, saa blir der mening i hans fordring til digterne;
men-formaar han det ikke, da maa han finde sig i, at hver digter ser
livet paa sin vis. Her udretter skolemesteren intet.
— Stadig paany maa ogsaa grænserne mellem kunst og moral,
opnaaes. Alle „ved", at kunsten er en aandsmagt tor sig selv;,
at den maa v£ere fri; at den ikke kan bortfæstes som tjenestepige
hos nogen fremmed magt, det være sig politik, religion, moral eller
videnskab. Men det glemmes stadig, ja kan som vi nu ved
oversees endog af „fagmænd".
Kunsten er som fantasifunktion skarpt skilt fra moralen som.!
viljefunktion; men der er naturligvis „sammenhæng"; det er
sammesjæl, som digter og som vil, og det er det samme liv, som
digtes-og som leves. Ethvert kunstverk vil gjennemstrømmes af en
livsanskuelse, nemlig den, som hersker i kunstnerens sjæl under
frembringelsen, og denne livsanskuelse vil gjennem kunstverket søge at
udbrede sig; kunstverket vil „virke", som Collin siger. Men
opgiver kunsten sin suverænitet, vil den være livsanskuelsens tjener
istedetfor dens frie udslag, dens naturvoxte form og blomst, saa
har den opgivet sig selv; og de verker, den da maatte søge at
frembringe, i „den gode sags tjeneste", „til udviklingens fremme"
osv., — de vil ikke „virke".
Men sæt nu, at kunsten udbreder en gal livsanskuelse? Ja
det hænder nok. Hvis man vil sikre sig mod det, maa man
afskaffe kunsten, — ligesom man maatte afskaffe videnskaben, hvis.
man vilde sikre sig mod vildfarelser fra den kant. Men man
afskaffer ikke videnskaben, dels fordi den dog i almindelighed væsentlig
virker godt, og dels fordi den menneskelige forskningstrang ikke
kan udryddes. Af lignende grunde kommer vi vel til at lade ogsaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
