Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Hertzka: Freiland - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184.
For at besvare dette, maa man først gi øre sig rede for de
forbolde, hvorved individet i den nuværende samfundsordning
hindres fra at arbeide til sin egen fordel uden nogen forpligtelse til
at yde en hvilkensomhelst trediemand tribut. Arbeideren er nu en
personlig fri mand: ingen ydre magt tvinger ham til at overlade
andre nogen af sit arbeides frugter. Og dog maa han gjøre det;
løvens part i produktionen tilhører ikke ham, men arbeidsherren,
entreprenøren, kapitalisten og jordens eiermand. De hidtil kjendte
socialistiske skoler erklærer, at dette er en uretfærdighed, idet cle
paastaar, at der intet andet produktivt eksisterer end arbeidet, og
at selvfølgelig hele produktet bør tilfalde arbeidet og arbeidet alene.
Det er det rene nonsens. Arbeide uden organisation, uden kapital
eller uden jord, er sterilt. Den, som bidrager organisation,
kapital eller grund, har følgelig fuld ret til en del af produktionens
udbytte, og disse tre faktorer skyldes entreprenøren, kapitalisten og
grundeieren. Det lader sig ikke afdisputere. Men hvis nu
arbeiderne ikke behøver arbeidsherren eller den individuelle entreprenør
for at organisere sig, eiheller den individuelle kapitalist for at
skaffe sig verktøi og den driftskapital, som produktivt arbeide
kræver, og heller ikke den individuelle grundbesidder for at gjøre sig
til herre over den jord, hvor arbeidet og kapitalen alene kan gjøres
indbringende, hvis med ét ord arbeiderne kan blive sine egne
entreprenører, sine egne kapitalister og sine egne gruncleiere, hvad
vil saa ske? Isaafald er det indlysende, at foruden den løn, de
nu faar, ogsaa entreprenørens fortjeneste, kapitalrenten og
grundrenten vil tilhøre dem med nøiagtig den samme ret, hvormed de
nu fortiden tilfalder den individuelle entreprenør, kapitalist og
grund-eier. De vilde isaafald eie hele arbeidsudbyttet, og udpresningen
af arbeideren vilde dermed have en ende.
Men er dette muligt? Kan arbeiderne — og vel at merke
uden nogensomhelst tvang fra nogen overordnet myndighed —
organisere sig selv, etablere sig selv med kapitaler, dele jorden
mellem sig? Lad os undersøge sagen.
Hvad nu først angaar arbeidets organisation, saa er det klart,
at arbeiderens krav paa eiendomsret til hele produktet af sit arbeide
ikke kan være nogen hindring for organisationen. Ligesaa fuldt
som den kapitalistiske entreprenør har ret til at udnævne en
direktør eller en arbeidschef, ligesaafuldt kan de autonome arbeidere
udøve denne ret gjennem fri stemmegivning. Der er ingen
fornuftig grund til at tvile paa muligheden af at underlægge dette
selvstyre en ligesaa streng, ja endog en bedre disciplin end den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
