Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Hertzka: Freiland - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185.
autokratiske disciplin i vore nuværende fabrikers reglementer. At
bestride dette er det samme som at tvile 0111 muligheden af en fri
organisation i statsstyreisen; paa det økonomiske omraade vil
oven-ikjøbet den frie organisation linde den virksomste støtte i den
personlige interesse, som her umiddelbart faar anledning til at gjøre
sig gjældende fra alle de i organisationen optagne medlemmers side.
„Men, vil man spørge, hvem skulde give disse organisationer,
der var grundede af arbeidere paa frihed og selvstyre, en rettesnor
for, hvad de skulde producere? Det er indlysende, at en
organisation af denne art, for virkelig at være fri, maatte staa aaben for
hvemsomhelst, der vilde slutte sig til den. De frit valgte direktører
kunde under disse omstændigheder kun have ret til at udspørge
dem, som melder sig, 0111 deres kapaciteter, og man maatte
oven-ikjøbet have forholdsregler, der hindrede dem i at misbruge denne
ret. Hvad vilde saa ske, dersom i Eders „frie land" altformange
mennesker havde lyst til at producere næringsmidler, og dersom
der ikke var nogen, som vilde låve klæder og sko? Eders frihed
og retfærdighed vilde isaafald medføre, at I kom til at faa altfor
meget mad, medens I kom til at gaa barfodede og uden klæder."
Men er det virkelig ogsaa saaledes? Denne frygt, som er
udtalt af talrige modstandere af Freilanä, hviler den paa noget andet
end paa en latterlig fordom, som de allerfleste mennesker altid har
ligeoverfor enhver ny tanke? Dersom ernæringsprodukterne paa
den ene side og klæderne og skoene paa den anden ikke tilhører
dem, som paa en eller anden maade har produceret dem, men
samfundet (kollektiviteten), saa blir samfundet nødt til at tage
forholdsregler, der umuliggjør det ovennævnte misforhold. Men dersom
produkterne tilhører dem, som har frembragt dem, og dersom de,
for at have nogen værdi, maa realiseres paa et frit marked, saa
maa vi spørge, hvorfor det samme princip, der har været anerkjendt
som virksomt i det borgerlige samfund, ikke ogsaa skulde vise sig
brugeligt i Freilanä? Dette princip er den personlige interesse —
med den forskjel, at i det borgerlige samfund er det udelukkende
arbeidsherrens personlige interesse, medens det i Freilanä er
de i produktionen deltagende arbeideres personlige interesse.
Dersom man ikke antager, at Freilands arbeidere, fordi de er blevne
frie, pludselig er grebne af en lidenskabelig lyst til at gjøre
unyttigt arbeide, og dersom man indrømmer, at ethvert menneske
tvertimod bestræber sig for at høste den størst mulige fordel og
udsætter sig for de færrest mulige ulemper, kan man uden frygt
stole paa den personlige interesse som den sikreste regulator af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
