Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Psalmerne - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221.
Nu tager kongen selv ordet:
Jeg vil gjentage Jalive’s beslutning.
Han bar sagt til mig: du er min søn,
idag har jeg givet dig livet.
Bed og jeg giver dig folkene til arv
og til eie jordens kreds.
Du skal knuse dem med dit jernscepter,
slaa dem sønder som et lerkar.
En saadan stemning er dog ren undtagelse. Saa hyppigt, at
det næsten maa kaldes regel, er stemningen dyb fortvivlelse. Typisk
er den ovennævnte 74de psalme, der ikke blot er historisk
merkverdig, men skjøn ved sin udmaling af nedværdigelsen og den
opfordring, den retter til Jahve om nu at gribe handlende ind.
Hvorfor, o Gud, bliver du ved at forstøde os,
at gjenantænde din vrede mod din egen græsgangs hjord?
Husk paa din menighed, som du fordum har erhvervet,
som du løskjøbte til at være din arvestamme,
og paa Sions bjerg, du har taget til bolig!
Styr dine fjed til de steder, der stadigt paany lægges øde,
fienden har hærjet alt i din helligdom.
Dine fiender hyle midt i din forsamling.
Som sindbilleder liar de anbragt deres sindbilleder.
Man ser dem som en, der svinger øksen
mod træets tætte grene i en skov,
saaledes sønderhugger de det udskaarne arbeid
med økse- og hammerslag.
De har sat ild paa din helligdom,
til grunden skjændet dit navns bolig.
De siger i deres hjerte: Lad os knuse dem alle!
De har brændt alle forsamlingshuse i landet.
Vore sindbilleder — vi ser dem ikke mere,
der er ingen profet mere,
og ingen iblandt os véd: Hvor længe?
Hvor længe, Jahve, skal fienden forhaane dig?
Skal han vedblive at, foragte dit navn?
Hvorfor trækker du din haand til dig?
Drag den frem fra dit bryst og læg dem øde!
Det er dig, som lod kilden og bækken bryde frem,,
det er dig, som tørrer uudtømmelige floder ud,
din er dagen, din er natten,
du dannede solen, den lysende stjerne,
du har sat jordens grænser,
sommer og vinter er dit verk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
