Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Boye: Mater Tenebrarum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235.
og hjærnen ryster ved storme udefra og storme indefra . . . Hun
viser sig sjældent blandt mennesker; men hvor hun skal ind, dér
stormer hun alle døre. Og hendes navn er Mater Tenebrarum —
Mørkets moder ....
Thomas de Quincey
"Suspiria de Profundis."
De svarte skygger lejrer sig om sindet;
den store tyngsel kommer langsomt sigende,
mens lysets ånder flygter rædsels-skrigende
og tankens øje blir av smærten blindet.
Det kolde gufs fra verdens-rummets øde
slår rundt min sjæl som sus av triste sange
— om lykkens drøm, som sank i hav og døde,
og om den sorg, som tog mit sind til-fange!
Og hær paa hær av tunge, tause tanker,
de rejser rundt mig sine mørke mure, —
og tusen røde øjne sér jeg lure
igjennem natte-mulmets svarte banker.
Og dødens djævle, angstens rå dæmoner,
de styrter over mig som vilde marer,
.... mens rundt i luften lyder sære toner
ved vinge-slaget fra de tætte skarer.
Og smærten vokser, medens natten sænker
sin mørke trolddom over alt, som ånder;
den store rædsels grufuldt-blege vånder
snører om sjælen sine kolde lænker.
Et hav av vemod sænker sig og stiger
og går i tunge bølger om mit hjærte,
.... og alt mit væsen krymper sig og skriger
om hjælp mod denne dødsens-vilde smærte.
Ja, hver min tanke blir et skrig av kvide,
som vælter vildt sig frem av sjælens vunde;
og som om hjærtet hadde tusen munde,
det råber ud den kval, som jeg må lide . . .
I rædslens vanvid, i forsténet stønnen
jeg trygler gud, den allesteds-nærværende,
og bøjer knæ for faren og for sønnen
i håb om hjælp mod smærten, den fortærende . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
