Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Boye: Mater Tenebrarum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236.
Men hvert et håbets’^slot jeg op mig bygger,
blir lagt i grus av skæbnens onde vætter,
— og hvert et lys, jeg for min tanke sætter,
blir slugt av mørkets dybe, svarte skygger.
Og hver en gud, jeg kalder på i nøden,
fordi jeg tror, han ejer frælsens ævne,
— han stiger mod mig som en røst fra døden
og gir mig svar, hvis vé jeg ej tør nævne.
Og stedse stridere slår smærtens strømme
omkring min sjæl, som vælt av vilde vande,
og død-træt sænker jeg min hede pande
i gru og bæven ved de onde drømme ....
Så atter vågen, vakt av vanvids vildhed,
jeg løfter skrig til kamp, i avsinds blegnen,
. men syg og såret selv av nattens stilhed
jeg synker sammen i en råd-løs segnen. —
Da, mens den siste rest av mine tanker
glir langsomt bort i sjælens dybe skygger,
hvor vanvids djævle paa min ufred bygger
i ly av natte-mulmets svarte banker,
— da synes mig, av rummets tunge mørke
en sælsom kvinde mod mit leje stiger,
.... hun sér på mig med blikke dybe, stærke
og glider stille mod mig hen og siger:
„Det nytter ej at rejse sig mod sorgen
og løfte skrig til kamp mod skæbnens vætter;
■det bringer intet lys i dine nætter,
... i dine tanker blir der aldrig morgen.
Den hjælper intet, al din gråd og stønnen,
og intet hjælper dine skrig av smærte;
og ingen guddom lytter efter bønnen,
som stiger angstfuld fra dit såre hjærte.
Sé, derfor stil din gråd og stans din klage,
— den lyder hult i rummets tomme øde;
dér-ude stivner dine skrig til-døde,
og ingen genlyd sendes dig tilbage . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
