Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Østrup: Orientalsk poesi og dens forhold til den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247.
aar efter Goethes død, da det viste sig, at den virkelige Suleika havde
været den aandrige Marianne Jung, gift med geheimeraad v. Willemer
i Frankfurt. Skjønt Goethe var nær ved de 70 vandt han dog
hendes hjærte, og i de herlige digte i Suleika nameh har vi det
poetiske udbytte af dette forhold. Skjult bag den persiske maske kunde
digteren udtale sig frit, friere end det vel ellers havde været muligt,
og i det hele er det ejendommelige for disse digte „ein
halbunbewuss-tes Schweben zwischen Herzenserguss und dichterischer Fiktion."
At Marianne v. Willemer endog havde personlig del i disse digtes,
tilblivelse, er nu ogsaa fastslaaet, uden at det dog er muligt med
bestemthed at afgjøre, hvilke enkelte digte der er udgaaede fra hendes pen.
Det fingerede elskovspar i denne nameh er Suleika og Hatenu
I følge den arabiske tradition er Suleika navnet paa Potifars hustru;
Josef elskede hende, og kun af frygt for Allah holdt han cig tilbage;
men senere, da han kom til magten og æren, lønnede Allah ham for
hans troskab ved at forene ham med sin tidligere elskede, og Jussuf
og Suleika blev et af de berømte elskovspar, som de orientalske
digtere bestandig forherligede1). I det andet digt i Suleika nameh
forklarer Goethe, hvorfor han har givet sin elskede navnet Suleika:
Dass Suleika von Jussuf entzückt war
ist keine Kunst,
aber dass Du, die so lange mir erharrt war
feurige Jugendbliche mir schickst,
jetzt mich liebst, mich später beglückst,
dass sollen meine Lieder preisen,
solist mir ewig Suleika heissen.
Sig selv har digteren givet navnet Hatem. Ogsaa det er et af
de berømte navne i de arabiske sagnkredse; det tilhører den for sin
gavmildhed højt priste helt og digter af stammen Tai, der blomstrede
kort før profetens tid, og om hvem de vidunderligste beretninger er
os overleverede. I det tredie digt i Suleika nameh fortæller digteren,
hvorfor han har valgt netop dette navn.
Da denne afdeling af „West-østlicher Diwan" er den, som er
mest grebet ud af livet, er det derfor ganske naturligt ogsaa
blevet den, som fjerner sig mest fra den orientalske stil. Om der
end ved enkelthederne i udtrykket kan findes paralleler hos Hafis og
andre, er hele tonen og tankegangen paa ingen maade stemmende med
den østerlandske. Vi kommer nemlig her til et af de ejendommeligste
x) Hele myten er behandlet udførligt i koranens tolvte kapitel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
