Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Er altsaa kunsten uafhængig af moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258.
den til den nytte, kunsten har gjort og formodentlig som regel vil
komme til at gjøre som samfundskraft. Men denne henvisning har
nærmest udseende af en ubevidst selvmodsigelse, beroende paa
reminiscenser fra ens tidligste ungdomsbegeistring for utilitariske
idealer, som i ubevogtede øieblikke sniger sig frem og foraarsager en
smule uklarhed i den deilige mystik, hvis berettigelse og betydning
man senere har været saa heldig at faa øinene op for.
Kunsten er suveræn — d. v. s. den maa ikke underordnes
nogen „fremmed" magt, ikke engang moralen — saa er
hovedtanken i de fleste angreb paa herr Collins artikler, der overhodet har
befattel sig med tanker.
Denne anskuelse synes at maatte bero paa en af følgende fire
hypotheser:
1) at kunsten (den faktisk existerende — den ideale kan man jo
ikke ta i betragtning) er en af de himmelske magter særlig
beskyttet virksomhed, der, selv om den drives ethisk iblinde,
dog ikke kan gjøre noget galt eller ialfald ikke mere galt end
godt.
2) at kunstnerne er „moralske idioter", saa de ikke formaar at
styre sin kunstneriske trang efter noget ethisk livssyn, selv om
de største samfundsinteresser maatte staa paa spil (hvad jo
herr Collin mener, de for tiden gjør).
3) at al moral er unyttig, fordi menneskerne saa alligevel til
syvende og sidst maa gaa dén vei, verdensordenen fra første
stund af har bestemt for dem, — eller fordi menneskerne trods
den stigende moralske erkjendelse ligefuldt kan gaa tilbage
i den moralske kraft, som det egentlig kommer an paa.
4) at den kunstneriske virksomhed sorterer ind under et særskilt
departement i vor sjælelige organisme, saa den kan eller maa
holdes skarpt ud fra alle andre sjælelige virksomheder.
Den første af disse hypotheser falder ind under kapitlet
mystik, og mystiken kan efter sin natur hverken bevises eller
modbevises med theoretisk ræsonnement.
Den anden maa med indignation afvises. Skulde kanske
Athene ha været karrig mod kunstnerne, fordi Apollo har været
saa overvættes rundhaandet? Heller ikke denne hypothese kan
desuden theoretisk bevises eller modbevises. Historiens vidnesbyrd
synes at tale imod den.
Den tredje hypothese er, tror jeg, den, der ligger paa bunden
af „dekadenternes" moralske „indifferentisme" og beror — dels paa
en misopfatning af determinismen, idet man glemmer, at man og-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
