Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272.
hedsforbindelses første øieblikke ikke tror paa, at denne
forbindelse skal vare evig. Ve den, som i hendes arme, han lige
har vundet, bevarer en sørgelig anelse og forudser, at han
engang vil kunne løsrive sig. Den kvinde, som hans
kjærlighed har revet med, har i dette øieblik noget rørende og helligt
over sig. Det er ikke nydelsen, det er ikke naturen, det er
ikke lidenskaberne, som ødelægger alt; det er de beregninger, som
verden vænner os til, og de refleksioner, erfaringen afføder. Jeg
elskede, jeg høiagtede Ellénore tusen gange mer, efterat hun havde
givet sig hen. Jeg vandrede med stolthed mellem menneskene;
jeg gik dem forbi med en herskers blik. Den luft, jeg indaandede,
var mig i og for sig en nydelse. Jeg takkede naturen for den
uventede, den umaadelige velgjerning, som den havde ladet mig
vederfares." —
Her naar man bogens kjerne.
Med en overbevisende paalidelighed og en malende kraft, der
ofte gjør en ligefrem overvældende virkning, følger forf. nu dette
dødsdømte forholds opløsningsproces: det er et forbausende antal
større og mindre iagttagelser, han fører i marken. Constant er en
af litteraturens store analytikere; dei er før ham neppe fremtraadt
nogen, som kan maale sig med ham i lydhør skarpsindighed, og
endnu har ingen vidst som han at stille menneskeaandens
modsigelser op mod hinanden i en paa samme tid sterkt fremhævende og
velberegnet forklarende belysning.
„Hr. de P. blev paa grund af vigtige forretninger nødt til at
reise bort for en seks ugers tid. Jeg tilbragte næsten uden
afbrydelse dette tidsrum hos Ellénore. Hendes hengivenhed syntes at
være vokset ved det offer, hun havde bragt mig. Hun lod mig
nu aldrig gaa uden at forsøge paa at holde mig tilbage. Naar jeg
gik, spurgte hun mig, naar jeg kunde komme igjen. To
timers-adskillelse var hende uudholdelig. Hun bestemte med ængstelig
nøiagtighed tidspunktet for min tilbagekomst. Jeg samtykkede
med glæde heri, jeg var taknemmelig, var lykkelig over den
hengivenhed, hun viste mig. Men nu lader jo det almindelige jevne livs
interesser sig ikke forme efter vore ønsker. Det var mig
undertiden ubekvemt at ha alle mine skridt afstukne paa forhaand og
alle mine øieblikke talte. Jeg blev nødt til at paaskynde alle mine
foretagender, at bryde med størsteparten af mine forbindelser..
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde svare mine bekjendte, naar man
foreslog mig noget, som jeg under almindeligé forhold ikke havde
nogen grund til at afslaa. Jeg længtes vistnok slet ikke, naar jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
