Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Lissiva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Madam Juhl døde pludselig. Der var en staburstrap paa
gaarden, hvorover fruen førte klage, idet hun mente, den var raadden og
farlig at træde i. Heri gav madam Juhl hende ikke ret, og der var
adskilligt skjænderi om denne’ ting. Da fruen en dag negtede at gaa
paa staburet efter spegelaaret, blev madam Juhl sint og gik selv.
Hun tog laaret paa stabursloftet, men da hun skulde gaa ned igjen
med det, knækkede trinet, og madam Juhl faldt Tidfor og mod
hjørnet af kulkisten nedenfor. En time efter var liun død.
Der blev anden skik paa Kjelnæsset efter dette. Anton og fruen
flyttede ind i det gamle hus, som blev bygget om og løftet tre alen
i loftet. Af de gamle møbler fra Kattikofs tid blev faa igjen i
stuerne, det meste sat paa loftet og nyt kjøbt helt fra Hamburg. Anton
sad paa kontoret og havde to svende i butikken. Men i alt vigtigt
gik han til fruen efter raad. Der kom ogsaa en lærerinde paa
gaarden til Helga, og Kvæn-Lea, som nu var meget gammel og ikke
venlig, helst mod fruen, blev sat ud af tjenesten. Anton ordnede det dog
saa for Kvæn-Lea, at hun flk bo i et kammers i borgestuen.
Ellers blev det snart anderledes i hele fjorden efter madam Juhls
bortgang. Der satte sig en ny handelsmand i fjorden, paa
sørstran-den under Jonsvarre, og til ham begyndte fiskerne at gaa — i
begyndelsen hemmelig og meget faa, men siden aabenlyst og flere,
eftersom clen nye handelsmanden gav mere kredit. Da Anton Juhl ikke
fulgte morens skik selv at ta pengene, hvor han ikke flk dem
godvillig, blev der megen gammel gjæld i bøgerne. Men fiskerne og
strandsidderne indover syntes jo selv, at det ligesom var blevet lettere
om pusten i fjorden, siden madam Juhl ikke længere sad i fjordgabet
og passede dem op, baade naar de seilte ud, og naar de vendte
tilbage.
— Paa Storholmen var Jon og Sofia døde. Marja fik det lille,,
som var efter dem, to kjør og nogle sauer og beholdt derhos pladsen.
Ivar, som til stadighed kaldtes Lissiva, fordi han saaledes havde
gjentat gamle Jons „Litl’ Ivar", da han endnu havde ondt for at
snakke rent, voxede op ude paa holmen og fik undervisning i at læse
og skrive af moren, som var dygtig heri. Ellers levede Marja af
pladsen og desuden af at spinde og væve, dels af eget, dels af
andres, hvorfor hun blev godt betalt, da hun var flink og snar. Hun
roede selv gaardimellem med uld og garn, hvor det skulde hen; men
paa Kjelnæsset var hun ikke sét siden den dag, hun havde været
inde hos madam Juhl og leveret tilbage de dalere, madamen havde
sendt hende med gamle Jon — for gutten.
Lissiva var oftest med i baaden hos moren og snart vovede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
