Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Lissiva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
lært. — Lidt lavmælt føiede han til: — Jeg skulde vel ha lidt del
i, hvordan gutten vor blir.
— Du har ventet saa længe.
— Du kjender det, som har holdt mig tilbage. Hun er død
nu, mor.
— Jeg ved det.
Nu rakte han konvolutten frem igjen. Hun tog den og saa i
det samme op. Deres øine mødtes, og strax efter tog de begge sine
lommetørklæder frem. Marja tørrede sig, vilde sige farvel, men fik
det ikke til; hun rakte bare haanden til ham; han tog den, og saa
gik hun.
Der gik stort ord af Lissiva, Marja Solbottnens søn, inde fra
Tromsø. Paa storskolen, hvor han havde gaaet i nogle aar, havde han
været blandt de bedste til bogen, og siden var han kommet i
forretningen hos kjøbmand Dreyer og var der blevet førstemand, endda han var
ung, neppe tyve aar endnu! De som ikke troede dette, roede ud til
Marja, naar leilighed gaves, og hun læste da op for dem af sønnens
•breve. Marja var likt, og alle undte hende denne glæde af sønnen.
Han skrev sig nu Iver Botten og var overmaade god i pennen.
Lissiva havde været hjemme én gang i disse syv aarene. Han
var da sexten, og moren havde sendt ham over til Kjelnæsset for at
takke for pengehjælpen, som lian havde faaet hver maaned fra Juhl.
Han havde da mødt Helga, som havde spurgt, om han huskede, da
han lærte hende morens viser. Jo, han liusked det. Dette var inde i
stuen, og Anton Juhl reiste sig og gik ud, da dette blev sagt. Da
Lissiva kom tilbage til moren paa Storholmen, havde han talt meget
om Helga, hvem lian fandt deilig. Siden havde han ikke været hjemme
før nu, han var sendt af Dreyer i Tromsø til Juhl paa Kjelnæsset i
forretninger. Han blev lios moren i to dage, før han roede over til
Kjelnæsset. Han talte længe med Juhl, som tog meget vel imod ham
paa kontoret. Der handledes om, at Dreyer vilde kjøbe Udværerne
af Juhl. Udværene laa en mil ud i fjorden, yderst mod aabne havet,
og Juhl vilde gjerne sælge, da tiderne var ham daarlige. Juhl bød
Lissiva ind i stuen til fruen og Helga. Nu vilde Juhl gjerne tale
med sin kone om forretningen, — som han pleiede; de gik derfor ud,
og Lissiva blev alene med Helga. De snakkede endel sammen; Helga
havde været ude i et aar, i Tyskland, og havde set meget. Lissiva
spurgte, mest fordi han likte at se hende tale; hun var lys i øinene
■og smilte meget, lo ogsaa ofte. Om lidt kom Juhl og fruen tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
