Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Estlander: Lombrosos lære om forbrydelsen og den positivistiske skole inden strafferetten. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
i de sidste decennier; og udfaldet af den kan endnu ikke
forudsiges.
Ophavsmanden til striden er den italienske videnskabsmand
Cesare Lombroso, professor i psykiatri og retsmedicin i Turin,
hvis arbeide om forbrydelsen V TJomo delinquente, udgivet i aarene 1871
—76 i Atti dell’ Instituto Lombardo og senere i flere oplag og i
oversættelser i forskjellige sprog, var epokegjørende og gav anledning til
en omfattende litteratur. Til Lombroso har sluttet sig en
videnskabelig skole, som ialmindelighed kaldes den positivistiske.
En fremstilling af den naturvidenskabelige, fra den almindelig
raadende saa forskjellige opfatning af aarsagerne til og botemidlerne
for den samfundssygdom, som kaldes forbrydelse, turde kanske
paaregne interesse, selv om mangel paa plads forbyder den detaljerede
behandling, som til en vis grad er uundgaaelig for opnaaelsen af
fuld anskuelighed, og selv om tanken paa sikre konklusioner i disse
vanskelige spørgsmaal paa forhaand er afvist.
Lombrosos theori om forbrydelsen og forbryderen er en
naturvidenskabelig hypothese, d. v. s.: den støtter sig paa gjennem
erfaringen givne kjendsgjerninger. Den gaar ud paa, at den
forbryderske handling ikke er at betragte som et resultat af menneskets
frie bevæggrunde, men umiddelbart hidrører fra en særegen physisk
og psykisk beskaffenhed hos delinkventen.
Idet Lombroso tillemper den samme videnskabelige methode,
som sociologien anvender, følger han transformationen af de drifter og
handlinger, der i det civiliserede samfund kaldes forbrydelse, lige
fra deres oprindelse inden plante og dyreriget gjennem
menneske-si eg ten s udviklingsstadier til dens nuværende kulturstandpunkt.
Han paaviser en række analogier fra de lavere former af
organisk liv, for at vise, at „forbrydelsen" ikke er en isoleret
foreteelse i menneskelivet, men er gjennemgaaende for hele
skabelses-kjeden som et udslag af kampen for tilværelsen. Hos planterne,
hvor individuelle sjelsevner endnu ikke har kunnet paavises, ser vi
den ene art kvæle den anden; nogle planter, de saakaldte
insekt-ædende, er forsynede med specielle organer for at nyttiggjøre sig
animalsk føde.
Dyrenes handlinger viser paa engang hen mod planternes af
udelukkende fysiske aarsager motiverede livsytringer og mod
menneskenes tillige af individuelle faktorer betingede sjeleliv. Saaledes
forekommer mord af ernærings- og forplantningsdrift, af herskerlyst, i
nødverge o. s. v. Som følge af overbefolkning og andre aarsager er
mord paa afkom almindeligt inden mange dyreslegter.
Men ved flere af disse ytringer af udviklingens elementære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
