Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Estlander: Lombrosos lære om forbrydelsen og den positivistiske skole inden strafferetten. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lombrosos lære om forbrydelsen og den positivistiske
skole inden strafferetten.
i.
Den eksakte forskningsmethode har i vort aarhundrede tilkjæmpet
sig en voksende indflydelse og har fundet anvendelse indenfor flere
videnskabsgrene, der før var beherskede af den spekulative filosofi.
De juridiske videnskaber har imidlertid lige til den sidste tid
forblevet uberørt af denne omdannelse, og specielt hviler
kriminalretten endnu i de fleste lande udelukkende paa filosofisk grund. Gan=
ske vist har man indseet det forrige aarhundredes vildfarelse, naar det
troede gjennem en abstrakt tankekonstruktion at kunne finde en for
alle tider og alle folk fælles gjældende straffelov. Den historiske skoles
kritik har rokket denne skematiserende synsmaade og bragt
forstaaelsen af, at lovens bestemmelser beror paa og bør svare til folkenes
retsbevidsthed og historiske forudsætninger. En dybere udredelse af
de strafferetslige begreber hidførtes ogsaa ved Kants filosofi, som dog
gav anledning til rent skolastiske distinktioner under kampen mellem
de forskjellige strafferetstheorier.
Men endnu den dag idag beror al kriminalret paa postulatet
om en alment forpligtende sedelov af oversanselig oprindelse, og de
mildere straffe og den forbedringstendens, som viser sig i
fængsels-reformerne i moderne lande, stammer fra oplysningstiden.
Ikke blot denne metafysiske synsmaade, som forlægger
udgangspunktet for en disciplin, som i sin anvendelse griber dybt
ind i menneskenes naturlige forholde, udenfor erkjendelsen, men
ligefuldt de resultater, denne anvendelse har medført, er
aarsager til den strid, som paa den videnskabelige og praktiske
strafferets omraade har været ført mellem en naturvidenskabelig og
en filosofisk retning. Strækkende sine virkninger udover jussens
omraade ind paa filosofiens og medicinens grensemerker, er denne
feide uden tvil en af de merkeligste foreteelser i forskningens historie
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
