- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
338

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphael Chandos: Moderne sjæle - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

cle smukkeste hoteller i Monceaukvarteret. Hun har mistet sin mand
for tre aar siden, og trods sin skjønhed og sin formue har hun givet
afkald paa al denne verdens forfængelighed, hvad der dog ikke
hindrer hende i at være ligesaa elegant som elskværdig. Hun er slank
og smidig, og hendes hænder er ualmindelig lækre; hendes fine, næsten
gjennemsigtige ansigt lyser af et par blaa, klare øine.

„Jeg vilde gjerne, De skulde lære mig bedre at kjende," sagde
hun til mig, „og at De ikke skulde tro paa alle de dumheder, man
fortæller om mig. Jeg spekulerer aldeles ikke paa at grunde en
religion; det vilde være galskab; og jeg er ikke gal, som De ser. Men
jeg forstaar, at der trænges en moral, og at dens grundvold lader sig
bygge paa de gamle eller nye religioners doktriner. Alle religioner,
Buddahs, Brahmas, Muhameds og Christus’, indeholder fragmenter af
den ethiske sandhed. Lad os ikke bryde os om dogmerne, der
modsiger hverandre, og desuden er ganske betydningsløse; men lad os
undersøge moralen med dens forskrifter om godgjørenhed og retfærdighed,
.som er sidestillet med dogmerne."

„Ja, hvad er det, den lærer, denne moral?" spurgte jeg.

„At man maa glemme sig selv, nære grænseløs medfølelse
ligeoverfor de ulykkelige, elske retfærdigheden overalt, beseire sine
lidenskaber og begjærligheder og betragte sit legeme som en værdiløs
pjalt."

Jeg sagde ikke et ord.

„Jeg gjætter nok, hvad De tænker," sagde hun smilende, „De
spør Dem selv: hvorfor jeg saa vælger dette palads midt i Paris istedetfor
ørkenen; hvorfor jeg lever lier i denne luksus uden at have spredt
mine jordiske rigdomme for alle vinde. Jo, naar jeg bor i Paris, saa
er det, fordi jeg ikke vil præke for ørkenens stene, hvad eier ikke er
meget nyttigt, det maa De indrømme; — og elernæst — De vilde
ikke høre synderlig paa mig, elersom De fandt mig paa et tagkammer
i en sort kjole med huller paa albuerne, medens man her er næsten
nødt til at behandle mig hensynsfuldt; den luksus, som omgiver mig,
giver mig nogen autoritet. Forresten er jeg ikke naaet frem til den
grad af hellighed, som gir den sande styrke."

„Der er altsaa helgener og?"

„Ja, det er der. En af mine veninder er i dette øieblik i
Michigan, hvor hun ubetinget ofrer sig for velgjørenhed; slig
selvforglemmelse har man alelrig seet før. Hun vil ikke, at hendes navn skal
være kjendt, thi det er en ikke ganske uskyldig og meget latterlig
foifængeligheei at sigte paa ære eller berømmelse. Hun tilbringer sin
tid meel at se til syge og fattige; dersom nogen græder eller lider,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:15:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free