Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphael Chandos: Moderne sjæle - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
kan. man komme til liende paa en hvilkensomhe.lst tid af døgnet, og
hun følger; ingen spot gjør indtryk paa hende, intet plumpt ord
saa-rer hende. Hun bruger sin umaadelige formue til at beskytte de
svage og undertrykte. Hun tvinger de dovne til at arbeide, og hendes
eksempel er mægtigere end hendes ord. Hun spiser ikke andet end
brød og grøntsager, kogt i vand, til alle maaltider. Forresten præker
hun aldrig; hun taler hverken om den guddommelige retfærdighed
eller om den menneskelige broderlighed. Hun siger simpelthen: „Vær
god!" — Det er hele hendes lære. Men saa har hun ogsaa faaet
.sin løn."
— „Hun vil ialfald faa den engang, om ikke her paa jorden,
saa — —"
„De tager feil, hr. Chaudos; netop her paa, jorden. Ved at
foragte legemets svagheder, har det tilslut lykkedes hende at beseire
•dem. Aanden har seiret over materien. Hun kjender ikke længer
hunger, tørst, kulde, træthed. Og det er endnu det mindste; men
hun har .opnaaet en magt over naturen og menneskene, som dere
tvilere vil opfatte som overnaturlig. Hun kan sprog, som hun aldrig
har lært og helbreder sygdomme bare ved haandspaalæggelse."
„Hun gjør altsaa mirakler?"
„Ja, bent ud. I Michigan har fire tusin mennesker seet det med
sine egne øine. Alle er villige til at aflægge vidnesbyrd, dersom det
var nødvendig.; men det er ikke nødvendig, thi clet er overflødig at
paaskynde sandhedens heiTedømme; dens tid kommer nok, hr.
Chandos., og kommer saa snart, at baade De og jeg vil opleve det.
Mennesket vil forstaa, at det kan gjøre mirakler, naar det bare naar
frem til ait gjøre sig værdig til det. Endel fakirer synes gjennem
kjødets spægning endelig at have naaet de høie toppe, hvor der
aabner sig en endeløs horisont. Naar bare det tænkende jeg foragter
’det plumpe legeme, som omgiver det, vil det nok tilslut kaste af sig
sine pjalter og opnaa den moralske fuldkommenhed, som giver styrke.
Tanken virker paa musklerne, viljen sætter vore nervefibre i
bevægelse! hvorfor skulde ikke en sterkere og — — helligere vilje
kunne virke udenfor denne snevre sfære?"
Madame A . . . talte med en saadan overbevisning, at jeg — til
min egen forundring — ikke fandt noget at svare hende. Hvem ved?
Kanske kunde ’der være noget i det alligevel?
„Naar jeg har talt til Dem om min veninde," fortsatte hun, „saa
er det for at vise Dem, hvor langt jeg endnu er fra at have naaet
den høieste moralske fuldkommenhed, at jeg er meget langt fra det!
— — Men jeg har ikke opgivet haabet om at naa frem engang. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
