Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphael Chandos: Moderne sjæle - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
— „Jamen, hvorfor har De saa foretaget denne reise i den
farlige aarstid?" spurgte jeg.
Hun saa paa mig med et svagt ironisk smil. „Det var slet ikke
nogen reise; jeg drog derhen for at hjælpe cle hungerslidende. — —
Aa, det er sandt, dere er jo saa uvidende, dere franskmænd, at De ved
vel ikke engang, at der var stor hungersnød i Rusland forrige aar?"
Jeg vidste det, men jeg maa til min skam indrømme, at mine
forestillinger om det var noksaa uklare. — — Jeg maatte indskrænke
mig til at svare: „Jeg har virkelig hørt, at der har været en
alvorlig hungersnød i Rusland.’"
„Og det har ikke gjort mere indtryk paa Dem? — Naa ja, den
hungersnød, som De synes at tage saa let, den har jeg seet med egne
øine, og jeg indbilder mig, at det mindre er miasmerne og
strabadserne end synet af al denne elendighed, som har gjort mig syg. Aa,
jeg kommer aldrig at glemme — — —"
Hun sænkede øienlaagene, som om hun vilde fremmale for sig
det klarest mulige billede af de oprivende scener, hun havde overværet
der langt borte, og liun blev siddende slig en stund uden at tale.
„Jeg føler meget godt," sagde hun endelig, „at jeg nu
forekommer Dem som en barbar. Da jeg kom til Paris, blev jeg først lidt
fortumlet eller rettere sagt blændet, af al denne luksus, denne
bevægelse, denne feber af aktivitet og fornøielser, som fortærer dere. Men
jeg gjenvandt snart herredømmet over mig selv. Eders triumferende
civilisation er kun en løgn, saalænge der ved siden af de priviligerede
gives ulykkelige, der er saameget mere ulykkelige, jo mere luksus
og rigdom de ser omkring sig. Eor at benytte mig af en
sammenligning, der ikke er af mig, men af en stor mand, som jeg ærer: sæt,
at De sad ved et vel dækket bord; saftigt kjød, hvidt brød, udvalgte
vine, likører, der var afpassede med kunst, fersk fisk, kortsagt deilig
mad, ti gange rigeligere, end selv en meget kraftig mave kunde greie.
Hvad vilde De sige, om der saa tæt ved Dem satte sig en
stakkers, mager og afpillet djævel, der ikke havde andet at spise end et
lidet stykke af en sort brødskorpe, der var mere lavet af halm end
af mel? Jeg tænker nok, Deres appetit vilde blive lidt mindre, og
at De vilde lade nogle smuler fra Deres overdaadige maaltid falde ned
i den ulykkeliges skaal; De vilde ganske vist ikke betænke Dem;
hverken De eller nogen anden. Naa ja, tænk Dem nu, at denne
forsultne stakker, i stedetfor at sætte sig ved Deres bord, beskedent
holder sig ved et bord i nærheden. Deres skamfølelse vil være den
samme, og kanske vilde De reise Dem og sætte hen paa haus bord
det, som De har tilovers. Men dette er endnu ikke virkeligheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
