- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
340

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphael Chandos: Moderne sjæle - I - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

kan ialfald forsikre Dem, at jeg aldrig har været saa lykkelig som
nu. En stor ro og uforstyrret fred omslutter mig og gjennemtrænger
mig. Hvad vedkommer de mig alle disse ting, som omgiver mig? og
skal der megen refleksion til for at overbevise sig om, at alle disse
goder kun er et skrøbeligt ler, som tiden fortærer med skræmmende
hurtighed, og at den hvirvel vi rives med af, kun er et atom i tiden og
rummet? Eders filosofer har sagt det for længe siden; men de har
ladet sig nøie med at sige det; deres theorier er bare blevet døde
bogstaver; thi de har ikke levendegjort dem ved sit eksempel; deres
mest veltalende prækener har ikke hindret dem i selv at være knyttet
til den skrøbelige verden, som er intet. De var begjærlige efter
penge, ære, smigrerier, gode maaltider og endnu mange andre ting —

— For mig er ikke disse deklamationer og betragtninger over de
jordiske tings forfængelighed nok; jeg vil gjøre læren til virkelighed.

Det staar klart for mig, at dette legeme er ingenting, at det
jordiske liv kun er en overgang; at forfængelighedens mas og smaa
sorger ikke er værd et halvt minuts opmerksomhed; at der for at være
lykkelig kun trænges én ting; ikke længere at tænke paa sig selv. —
De har været høflig nok til at høre paa mig uden at modsige mig;

— nu ja, hr. Chandos, forsøg, om ikke for andet, saa af
nysgjerrig-hed, og De skal se, at dette er lykkens hemmelighed og kraftens
kilde."

II.

Den anden visit, jeg havde at gjøre, var i den anden ende af
Paris, paa toppen af Pue St. Jaques i et lidet hotel garni. Erøken
B . . . var bleven mig anbefalet af sin onkel paa mødrene side, cn
berømt ingeniør i Petersburg. „Hun er lidt eksalteret," havde han
skrevet til mig; „men jeg er inderlig glad i hende; og da hun ikke
kjender et menneske i Paris, vil jeg bede Dem tage Dem lidt af hende."

Da jeg kom ind, traf jeg frøken B . . . skrivende foran et
haltende bord. Hun var indhyllet i et stort sjal; thi det var koldt, og
der var ikke lagt i ovnen. Da jeg spurgte, hvad jeg kunde tjene
hende med, sagde hun bare, at hun gjerne vilde have adressen til en
læge. Hendes ansigt saa ogsaa blegt og udmagret ud, og der gik en
let feberskjælven gjennem hendes varme og fugtige haand.

„Jeg paadrog mig feber i K . . . .," sagde hun. „K. er en
landsby tæt ved Volga, hvor der er en feber, som ofte kan være
temmelig ondartet, især om sommeren."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:15:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free