Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Estlander: Lombrosos lære om forbrydelsen og den positivistiske skole inden strafferetten. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
vilde det dog være kortsynt derfor at ville benegte den store
betydning af de sociale faktorer. Men skolens clief tager lidet hensyn til
denne side af sagen: maaske ser han ikke, som man har paastaaet,
ganske bort fra den; men han stiller den ganske bestemt i
baggrunden, og han behandler den ikke i sine hovedverker.
Den anden fører for positivisterne, Enrico Ferri, professor i
strafferet ved universitetet i Pisa, indrømmer derimod de herhenhørende
spørgsmaal stor betydning. Blandt de forskjellige indflydelser, som
bidrager til at fremkalde forbryderske handlinger, nævner han foruden
organiske anomalier og dertil svarendende eiendommeligheder i forstands
og følelsesliv, ogsaa individuelle dannelsesforhold og stand, endvidere
klimat, aarstidernes vekslinger, temperaturens forandringer og andre
meteorologiske indvirkninger, og endelig rent sociale faktorer, saaledes
som det omgivende miliø, opdragelsens, dannelsens og sedelighedens
almindelige niveau, befolkningstæthed, skik og brug, økonomiske og
politiske omstændigheder, administrationens og politiets tilstand samt til
sidst lovene*).
Den tredie leder for den italienske skole, præsidenten for det
civile og kriminelle tribunal i Ferrara, R. Gr ar af a lo,**) slutter sig.
ligesom Ferri, i hovedsagen til Lombroso; men han modificerer hans
paastande. Kun en del af alle forbrydelser (délits naturels) beror paa
etslags moralsk monstruositet, der ofte viser sig ligefra individets barndom,
og som trodser opdragelse ligesaavel som omgivelsernes eksempel. Der
gives saaledes fødte forbrydere med en egen type, der bestaar i
mangelen paa den moralske bevidsthed, som menneskeheden under sin
udvikling har erhvervet sig. og som, i fonn af altruisme og følelse af
retfærdighed og billighed, nedarvet findes mere eller mindre udpræget
inden alle klasser af et civiliseret samfund. De f’orbryderske individer
forholder sig til andre mennesker som visse vilde racer til den
civiliserede menneskehed. Til denne indre beskaffenhed svarer i mange
tilfælde -en ydre type, som anthropologien giver os midler til at
erkjende. „Ledigheden gjør ikke tyven." siger Grarafalo; „den
afslører ham." ***)
Afgjørelsen af den indflydelse paa kriminalretten, som bør
tilkjen-des de sociale faktorer i sammenligning med de anthropologiske. har
fremkaldt en splittelse inden den positivistiske skole.
Den sociale retning er især fremtrædende hos dem, der har
udskilt sig til den saakaldte term scuola. De betoner forbrydelsens
karakter af en reaktion mod den i samfundet herskende ulighed og laaner
villis øre til socialisterne, som i eiendommens uretfærdige fordeling ser
grunden til og i fjernelsen af den økonomiske elendighed befrielsen
for forbrydelsen. Den sociale fortolkning af forbrydelsen søger ogsaa
aarsagerne i forholdene inden de store befolkningscentra med deres
arner for sygdom og nød, i uvidenheden, i religionens og den
moralske følelses afslappelse samt i nydelsessygens tilvæskt. Specielt i Frank-
*) Sociologia c iminale. Torino 1892.
**) Organ for Ferris og Garafalos anskuelser ev revnen Scuola positiva,
■udg. af Pi or et ti i Neapel.
***) La Criminologie. Paris 1888.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
