Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det unge Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
riment med sig selv og med hende, indtil han blir overrasket af den
virkelige kjærlighed. Dette forhold, som kan virke som en
psykologisk finesse, er kun et romantisk bisarreri og absolut uægte. Ingen
mand gir sig til at bli forelsket ud fra en idé; men det er altid
organiske, skjulte og dybe impulser, som, ofte mod hans vidende, fører
en mand mod en kvinde. Intellektuelle grunde kan tilsløre denne
im-pulses sande natur for personens øine; Robert Greston kan, medens
han er en mand, der søger at bedaare en kvinde, indbilde sig, at lian
er en simpel dilettant i psykologien, men hans historiker burde ikke
lade sig narre deraf. Bourget er ingen virkelig psykolog, men kim
en forfatter, der søger efter underlige ting til at servere for sine
læsere, som f. eks. en filosof, der blir forelsket af begeistring for sin
videnskab. Dersom jeg ikke var bange for at kjede mine læsere, skulde
det være let at paavise, at næsten hele Bourget’s psykologi hviler paa
denne slags feilagtige fortolkninger af sjælstilstandene.
Uheldigvis er det en psykologi af denne art, Italiens unge
forfattere byder os, og vi har derfor for tiden ingen grund til at haabe,
at der i nogen nær fremtid af deres rækker skal fremstaa en
Turgen-jew eller en Balzac. Grunden til denne udarten er, at de mere er
stilister end egentlige romanforfattere. I Italien har formen altid
været gjenstand for en levende tilbedelse, fordi sydens folkekarakter
altid er mere tilbøielig til at se paa tingenes ydre end paa deres sjæl;
saaledes er, med undtagelse af Dante og nogle faa til, Italiens
klassiske skribenter kun store stilister, som i en merkværdig stil har
.skrevet de dummeste ting af verden. I Italien som i Frankrig er
litteraturen mere fonn end indhold, mere stil end tanke; saaledes er det
ifølge racens naturlige anlæg og opdragelsens dybe indflydelse, at alle
de unge især er optaget af stilen; de pleier sin form, men vænner
sig ikke til at analysere sjælelivet, at studere menneskene, deres
lidenskaber, deres laster, saaledes som de er. Tilslut blir deres verker
kun et paaskud til stilistiske øvelser og vel udarbeidede fraser; alle
den Bourget’ske psykologis opspundne og udspekulerede bisarrerier er
vel egnede til at vise dygtigheden i at behandle sproget, i at låve
skjønne, harmoniske peinoder og finde vakre billeder. Men uheldigvis
er denne anstrengelse for at opnaa formens skjønhed saagodtsom
bortkastet; thi efter læsningen af en af disse stilistiske mesterverker,
forbliver sjælen og hjernen ligesaa tomme som før.
To romanforfattere, der bør nævnes særskilt, er Federico de
Roberto og Gerolamo Ro vetta. De Roberto er rigtignok ogsaa
en discipel af Bourget; men han har ikke i den grad som sine kolleger
forvildet sig i den komplicerede psykologis labyrinth; — han er mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
