Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Et lille forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
Hvor direktøren er en fireogtyveaarig og saa godt som sin scenes
ældste; hvor skuespillernes første evne er deres uforlignelige iver, hvor
teatrets kralt til at fængsle beror paa purunges stemningsmagt — der
kan paa lykkelige aftener de mindste ting: salens lydhørhed, et udsolgt
hus, et hastigt førstebifald stemme spillet sammen til stilfuld flugt og
rytmens svulmen; kaste glans over helheden; løfte ved
ungdoms-spænstiglieden selv de middelmaadige op mod en stemningsstrøm, der
river dem hen’. . . . saaledes som det gik under „Solness" i Kristiania
og med „Pelléas" i Kjøbenhavn.
Men–
paa et saadant teater — og jeg for mit vedkommende troede, at
bl. a. dr. Brandes vidste, at L’Oeuvre var et „saadant teater" — kan
ogsaa den mindste ydre ting: en tom sal, et uheld i regien, et
publikums rent tilfældige kulde paa en gang slaa alt ned .... dræbe det
ene og eneste, hvoraf her alting fødes, og i kraft af hvilket det lever:
stemningen og de tyveaariges spænstighecl. Spænstigheden — ti
ungdommen kjender kun yderlighederne — bliver opgivelse i et nu. Men
er stemningen brudt og troen, der bærer, borte .... da bliver der
intet andet tilbage end feilene: Uddannelsens mangler, det fattige
regies brøst, skuespillernes uøvethed og mangel paa autoritet —
saaledes som det i Kristiania skete i „Kreditorer".
Just denne forskjellighed, der er uadskillelig fra L’Oeuvre i dets
nuværende skikkelse, gjorde teatrets venner saare ængstelige, da talen
blev om en skandinavisk reise. Ti de vidste vel, hvor sterkt et
stemningsindtryk denne ungdom kunde skabe; men lige godt mindedes
de, hvilke pludselige nederlag der kunde ramme den. Det er i
sandhed uberegneligt. Oldingen i „Den ubudne" er af alle Lugné-Poés
bedste rolle .... hvem ved nu ikke, hvor slet det kan lykkes ham
at spille den.
Der var desuden andre grunde, mer end grunde nok, som øgede
frygten hos teatrets venner. Pekuniære hensyn forbød paa reisen at
medtage teatrets dekorationer. Malede af udmerkede kunstnere havde
de i Paris været den maaske undertiden bizarre, men altid villede ramme
om spillet. I Norden maatte der spilles uden dem — i Kristiania
saagar paa Karl-Johanteatret. Og hvad værre var: der maatte i
Norden gives forestillinger med væsentlig andre skuespillere.
En stor del af L’ Oeuvrc’s betydning i Paris laa deri, at de store
scenekunstnere medvirkede ved dets forestillinger. Revne med af
troen, af arbeidsiveren, maaske af ledelsens talent kom Paris’
første-kræfter for, uden vederlag, at skabe roller paa L’Oeuvre, og hvis
Lugné-Poé ubestridelig har vundet det nordiske drama hjemstavnsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
