Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Den moderne samfundslæres eller sociologiens oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
berømt og populært, men elet er dog ikke denne mere tekniske del
af hans lære, vi her har at befatte os med. Det, jeg her vil gjøre
opmerksom paa, er hans opfatning af samfundet. Her er nemlig
parallelen mellem den Darwinske og den Marxske lære iøinefaldende*
Darwin forklarede den biologiske udviklings mekanisme ved kampen
for tilværelsen, som finder sted dels mellem individer af samme art,
dels mellem indbyrdes adskilte arter. Ligesaa mente Marx at have
opdaget den sociale udviklings mekanisme i klassekampens lov, i
klassernes stadige kamp for den økonomiske tilværelse og den
økonomiske overvegt. For Marx er moral, ret og politik, kort sagt,,
den hele samfundstilstand, kun udslag af det herskende økonomiske
regime. Det er nemlig, heder det i denne lære, altid de
besiddende klasser, som har siddet inde med den sociale og politiske
magt, og denne har de da ganske naturlig benyttet sig af til at
skabe og vedligeholde en samfundsordning og samfundsbegreber,,
som paa alle punkter var i overensstemmelse med
grundeiendom-mens eller kapitalens interesser. Der er en god del sandhed i
denne lære, men det er ikke den hele sandhed. Marx var ikke
alene videnskabsmand, men tillige agitator, og denne omstændighed
har vistnok bidraget til at hilde hans blik. Et samfunds
økonomiske organisation spiller ganske vist den største rolle ved
udformningen af dets sociale system, men enebestemmende er den clog
ikke. Yel forholder det sig saa paa samfundslivets omraade, som
det er i den hele natur, at vilkaarene dikteres den svagere af den
sterkere; men der kommer et tidspunkt, da ved siden heraf ogsaa
høiere motiver gjør sig gjældende. Det er ubestrideligt, at moral,
ret og politik har modtaget mægtige impulser fra faktorer, som paa
ingen maade stod i ledtog med det herskende økonomiske regimer
jeg vil saaledes nævne den oprindelige kristendom og
oplysnings-alderens filosofi, for ikke at tale om vore dages socialiserende
reformbevægelse, som har grebet endogsaa de høieste klasser og vel
er det bedste bevis paa, at under høit udviklede samfundsforhold
kan moralen bli selvvirkende og endogsaa influere tilbage paa sit
eget ophav, den økonomiske organisation. Men med dette forbehold
skal det villig indrømmes, at Marx har opstillet et princip, som med
største nytte lader sig anvende ved forklaringen af de samfundslige
fænomener. Retsmaksimer, moralbegreber og politiske
grundsætninger svævede tidligere kun altfor ofte i en metafysisk taage: Marx har
givet dem fodfæste paa vor egen jord, idet han har paavist deres
afhængighed af produktionens og fordelingens skiftende vilkaar. Lad os tage
et eksempel blandt mange; oldtidens slaveri og middelalderens livegen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
