Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Den moderne samfundslæres eller sociologiens oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
skab, hvis forsvinden man pleier at tilskrive en indgribende forandring i
menneskenes moralske synsmaade. Sandt nok, moralen er i saa
henseende forandret, men hvordan har saa forandringen fundet sted? Jo,
da haandkraft blev afløst af maskinkraft, da middelalderens
naturaløkonomi maatte vige for den nyere pengeøkonomi og denne med
dens vekslende konjunkturer gjorde den frie arbeidskontrakt, som
kunde afsluttes og løses efter behag, ønskelig ligeledes for de
besiddende klasser, da var det, man opdagede, at livegenskabet i
grunden var en meget umoralsk indretning, og man afskaffede det
over hele Europa, i humanitetens navn; men sagen var, at
stavns-baandet var blevet uhensigtsmæssigt under de nye, mere bevægelige
produktionsforhold. Lad saa være, at Marx har været altfor
kategorisk; han har ikke desto mindre den fortjeneste at have været
den første, som med styrke har paavist det konstante aarsags- og
virkningsforhold mellem samfundets materielle foreteelser paa den
ene og dets sjælelige foreteelser paa den anden side, og han har
herved bragt videnskaben et skridt videre frem paa den bane, som
allerede Comte havde antydet, nemlig i retning af alle sociale
faktorers organiske sammenkjædning.
Dette er, hvad sociologien skylder Karl Marx. Det staar nu
tilbage at nævne, hvad den skylder indflydelser fra andet hold.
Sociologien skylder, kan man sige, til høire og venstre. Den har
nemlig det eiendommelige ved sig, at den gjennemgaaende arbeider
med laante kjendsgjerninger, med fakta, som forud er lagte tilrette
af andre og specielle discipliner. Den samler, ordner og drager ’
slutninger af disse fakta, og selve systemet er saaledes dens eget;
men raamaterialet leveres den andetsteds fra. Enkelte har heraf
taget anledning til at frakjende sociologien egenskaben af et
selvstændigt fag, men med samme ret, forekommer det mig, skulde
man da kunne frakjende arkitekten selvstændig betydning, fordi
han ikke selv har været med om at bryde den sten, tildanne det
træ og støbe det jern, han benytter til opførelsen af sit bygverk.
Sociologien behøver ingenlunde at lægge skjul paa, at den i høieste
grad er afhængig af en hel række af hjælpefag, og at en
generaliserende samfundsvidenskab, som den, vi har, neppe vilde været
tænkelig, om ikke disse fag ved et gunstigt sammentræf af
omstændigheder havde udviklet sig saa frodigt netop i vore dage. Det
nittende- aarhundrede har været et politisk aarhundrede: den
konstitutionelle forfatning har afløst det tidligere enevælde, og den
nyere statsskik med dens krav paa kontrol, paa oversigtlighed og
offentlighed i alle stats- og samfundslivets forhold har affødt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
