Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Lass o’ Bcdlochmylé) ønsker han, at hun var en bondepige og lian
havde vundet hende: da vilde han med fryd arbejde for hende i
vinterstorm og regn og om natten trykke hende til sit bryst. Højst
upassende! Han tolker ypperlig en forelsket bondes følelser, skriver
Jeffrey, han nærmer sig sin elskede som hendes jævning, uden spor
af det ridderlige galanteri, der ydmygt bøjer sig i den elskede
genstands nærværelse. Istedetfor at trygle om et smil eller smælte
i en taare dyrker hans muse kun tætte favntag og midnatsmøder.
Inden man bryder staven over Burns for hans’ kæresteforhold,
b)ør man ogsaa huske, hvad socialt lag han hørte til. Hans skyld
maa afvejes efter hans standsfellers moral. Det turde da vise sig,
«om Lang har sagt, at han i sine elskovshandeler kun var som
andre skotske plovmænd og hyrder i fortid og nutid. L’innocenza
de’ campi é un pregiudizio, siger en italiener; i Skotland har den
landlige uskyld allenfals været noget anderledes, end den skildres
af idyldigterne. Det er betegnende, at de skotske bondeviser meget
ofte var dygtig uanstændige, „en moralsk pest". Burns som Ramsay
før ham satte renere ord til mange af melodierne. — De gængse
stævnemøder mellem karlene og pigerne — som er æmne for
adskillige af Burns’ digte — kunde ogsaa let falde en stræng moralist
for brystet. Skikken var vistnok gammel, og bunden i bestemte
former. De elskende havde deres fortrolige som i et fransk
skuespil. Den unge mand sneg sig i mørkningen hen til sin piges
hjem og kaldte hende ud ved et aftalt tegn (0 whistle an’ Til come
to ye, my lad!). Sommetider lod hun en stund knibsk, men endelig
smuttede hun ud til ham, og de gik sammen over bakkeaasene i
•den graa mørkning og nød deres unge lykke (it maks my heart sae
cheery, 0, to meet thee on the lea-rig). Det var romantisk nok;
men det kunde tage en ende med forskrækkelse. „Disse
skum-ringsmøder ligger ved roden af meget, som nedværdiger de^skotske
bønders liv og sæder."
Kom en pige galt afsted, havde bønderne ogsaa et andet syn
paa sagen end de højere klasser. Da Jean Armour blev svanger
i 1786, skrev Burns en erklæring om, at hun var hans hustru, og
ifølge skotsk ret var hun det da virkelig. Efter overklassens
begreber skulde man tro, hendes familie blev henrykt over, at hun
saadan kunde redde æren. Men gamle Armour rev papiret itu og
tvang datteren til at fragaa ægteskabet, — saa havcle hun udsigt
til engang at gøre et bedre parti. For Armour var pengene
hovedsagen. Han vilde som nævnt lade Burns fængsle for
underholdningsbidrag; men da Jean havde født tvillingerne og Burns’ slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
