- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
15

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Vendetta

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15

Aftenen efter at cle var flyttede ind, sad familjen samlet i
spise–.stuen, hvis ene dør, der næsten udelukkende bestod af tykt, malet
.glas, vendte ud mod en stor og øde plads.

En armlængde fra denne dør sad herren i huset; — man
kunde udenfra saavidt skimte omridsene af hans hoved gjennem de
dunkle ruder.

Som nu familjen sidder ved aftensbordet og taler sammen i
ro og fred, lyder pludselig et brag som af et skud, — glassplinter
regner rundt om i værelset, den ene fløiclør styrter ind, dens ruder
klirrer istykker med frygteligt rabalder, og en vældig stenblok
dundrer i tunge hop tvers over gulvet.

Det hele kom saa pludseligt; — familjen blev aldeles fra sig
■selv af skræk; — man kunde jo ikke vide, hvad der vilde følge

Tjeneren kom styrtende ind, bleg og skjælvende. — Han
tilligemed den ene af husets herrer blev bevæbnede med revolvere sendt
ind til byen for at hente gendarmer, der fra nu af gik vagt om
villaen hver eneste nat.

— Hvem havde nu gjort dette? Det var altfor gement til
at være kaadhed; — man kunde se, at stenen — en vældig
marmorblok — havde truffet ruden i høide med hodet paa den herre,
der sad lige imod døren. — Havde ikke ganske tilfældigvis nogle
af rudernes blyindfatninger hindret marmorblokken, vilde den
utvilsomt rammet manden i hjernen, og den var kastet meel slig
voldsom kraft, at han i saa tilfælde vilde være blit dræbt paa stedet.

— Vendetta, sa hele byen. Dette er intet andet end
vendetta. —

— Ja, men hvad har denne fremmede mand gjort for noget
.galt? spurgte jeg.

— Nei, svaredes der, det er ikke ham, det gjælder. Det maa
være tjeneren, Beppo, vendettaen indirekte skal gaa ud over.
Gjer-ningsmanclen tror sandsynligvis, at de fremmede nu blir saa skræmte,
at de reiser sin vei, og da staar Beppo atter paa bar bakke meel
sin familje.

Saa utroligt det lyder, var der ikke mere end én mening om
dette. — Yi gik da til tjeneren og spurgte om, hvad han troede.

Ja — Beppo var bleg og fortvilet. Han var ogsaa af samme
mening. — Han havde en fiende — naturligvis ianledning af nogle
kjærlighedshistorier — som havde forfulgt ham i mange aar. —
Beppo havde ogsaa seet en person luske omkring i halvmørket paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free