Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Vendetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
den store plads foran villaen; og naar lian tænkte nøie efter, skulde
han næsten tro, at det havde været fienden.
Hele byen troede nu det samme! Nu; — „fienden" blev greben
og lagt i lænker. — Der skulde være forhør, og man vilde faa
nogle af de indfødte, som havde udtalt det som sin urokkelige
overbevisning, at han var gjerningsman den, op og vidne.
Men nei! — ingen var at bevæge hertil.
Piben fik pludselig en anden lyd. —
Herregud — man kunde jo intet sikkert vide, man havde jo
intet seet, intet hørt, intet tænkt — —
Det lod virkelig til, at man frygtede for, at vendettaen næste
gang skulde kunne ramme en selv, hvis man hjalp til at faa
slyngelen straffet!
Naturligvis negtede „fienden" alt! — Han kunde saagar
bevise sit alibi! En gammel, frygtelig heks, hvis samvittighed ikke
saa ud til at være værd en soldo, afla sin saligheds ed paa, at
manden havde været hos hende paa den tid, da ugjerningen blev
begaaet. —
Dermed blev manden løst af sine lænker og sluppet løs.
— Men fra nu af gik tjeneren Beppo i en evig angst for en
ny vendetta, og vi andre kunde jo slet ikke være vis paa, at ikke
slyngelen kunde være saa snedig paa ny at gjøre den „indirekte",
og det var jo ikke altid saa vist, at der stod nogle blyindfatninger
iveien :— —
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
