Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - II. D’Israeli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Benjamin d’Israeli, der blev født i 1804, var allerede i sin
tidligste ungdom fyldt af fantastiske drømme om fremtidig magt og
herlighed; han vilde kun kjæmpe om det høieste og saa sig i sine visioner
udgaa af alle verdens kampe som seirherre, der „siddende paa en
straalende trone modtar laurbærkransen af et begeistret folk", som
det heder i en af hans romaner. Hans tørst efter ry var allerede
tidlig saa mægtig, at han ikke havde lyst til at underkaste sig nogen
regelmæssig uddannelse. Universitetet gad han ikke besøge; ti til
teorien følte han sig ikke kaldet. En post paa et advokatkontor
opgav han snart, fordi denne art af praktisk virksomhed først tilgavns
stred mod lians tilbøjeligheder. Saa var litteraturen tilbage: med
pennen kan man bli berømt allerede i sine unge aar; og da han var
udrustet med orientalsk rig indbildningskraft, skarp iagttagelse og
bidende vid, turde lian haabe snart at slaa igjennem. Saa sendte lian
da tyve aar gammel sin første roman Vivian Grey ud i verden. Og
da man i denne alder intet bedre kjender end sit eget hjertes
luftslotte, saa var clet ganske naturligt, at d’Israeli her skildrer en ung
mand af borgerlig herkomst, som, fra han var liden, kun har den ene
tanke, at bli premierminister.
„Det var jo — belærer forfatteren os — et hovedprincip lios Yivian Grey,
at alt er muligt. Ganske vist saa man hyppig nok folk strande, og der blev
sikkerlig kim meget lidet udført af de allerfleste; men alle disse nederlag lod
sig ligesaa sikkert forklare af en mangel paa fysisk eller moralsk mod. Men
Yivian Grey var overbevist om, at der i denne verden ialfald fandtes én, som
hverken aandelig eller legemlig var en pjalt, og saaledes var han for længe
siden kommen til den behagelige slutning, at, det var umuligt, at hans løbebane
ikke maatte bli i allerhøieste grad glimrende."
Og meget træffende sætter han følgende selvfølende, stolte motto
over sin bog: „Verden er min østers; nu vil jeg aabne den med
mit sverd."
Interessant er clet nu at se, hvorledes han allerede i dette skrift
betoner nødvendigheden af, at en opadstræbende politikker maa støtte
.sig paa masserne:
„Yi maa blande os med hoben, gaa ind paa dens følelser, danne os efter
dens svagheder, sympatisere med dens sorger, som vi ikke føier, og deltage i
taabernes glæder."
Og ikke meget anderledes tænker den senere politikker d’Israeli:
„Folkene har sine lidenskaber, og det er endogsaa offentlige personers
pligt leilighedsvis at adoptere følelser, som de ikke nærer, fordi folket trænger
førere." (The crisis examinecl 1834).
Men den lykke, Vivian Grey gjorde, var tvilsom: bogen blev
først læst meget, men dernæst ubarmhjertig medtat af den litterære
kritik og tilslut snart glemt. Og saaledes er det gaaet vor forfatter
med alle hans ungdomsromaner. Det er let forklarligt, ti hans, stadig
med hentydninger til samtidige personer sterkt krydrede, skildringer
maatte paa grund af den eiendommelige fantasi og de aandrig-satiriske
bemerkninger vække opmerksomhed uden dog at kunne holde sig,
fordi hovedfigurerne var marionetter, kompositionen mangelfuld og
fremstillingen for bred.
Naturligvis kunde beskjæftigelsen med skjønlitterafnren ikke i
længden tilfredsstille d’Israeli, og saa kastede han sig paa hodet ud
i politikken — i de bølger, der allerede havde slugt saa mange før
ham, men som dog tilslut bar ham, den vovelige og udholdende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
