Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - II. D’Israeli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
svømmer, hvorofte han end blev dukket. — Først foretog lian
det i England dobbelt modige forsøg, uafhængig af de to store
partier, — som „radikaler" at komme ind i parlamentet. Efterat han
flere gange var faldt igjennem som radikalernes kandidat, vendte han
sig i 1835 til de af ham tidligere respekterede torier, men uden at
opgi sin tidligere radikalismes idealer; ti han stillede straks det krav
til torierne, at de skulde organisere sig som frihedselskende,
monarkisk folkeparti. Efterat han endnu engang ogsaa som tory var faldt
igjennem, blev han i 1838 sammen med sin ven Wyndham Lewis,
som betalte de store omkostninger, valgt ind i parlamentet. Saaledes
var han da endelig klavret op paa det første trin af den politiske
løbebane. Men naar den unge stortingsmand opgjorde facitten af sit
hidtidige liv og stræben, saa var ikke tilbageblikket egnet til at
opmuntre ham. Han var en mand, som stod midt i trediveaarene, som
havcle brugt op sin fædrenearv, og som desuden ad rettens vei var
dømt til at betale en gjæld paa en halv million: materielt stod han
altsaa for den absolute ruin. I litteraturen, hvor han først havde søgt
sin berømmelse, havde han kun erhvervet sig et underordnet navn.
I politikken var han fire gange faldt igjennem, før han saa noget
resultat af sine bestræbelser, og dertil havde han allerede i begyndelsen
af sin løbebane plettet sit navn med en signalforandring, som gjorde,
at han for sine modstandere hele sit liv stod som en politisk
linedanser; og hans debut i parlamentet var ligefrem en knusende fiasko.
Jomfrutalen, hvorefter man pleier at stille de nye stortingsmænds
• horoskop, kunde han ikke faa holde til ende, da den paa grund af
talerens hele optræden, cle overdrevne gestus og den falske patos
vakte en overvældende ufrivillig munterhed, og saaledes døde den hen
under husets lattersalver. Og toriernes fører, sir Robert Peel, af hvem
hele d’Israelis fremtid syntes at afhænge, cla han, som netop var
kommen til magten, havde at uddele alle politiske embeder, holdt sig
fjern fra det nye parlamentsmedlem, fordi han ikke taalte noget talent
ved siden af sig og desuden hadede opkomlingen og advarede mocl
ham: ,.Han kalder sig konservativ, men i virkeligheden er han en
revolutionær socialist af Louis Blanc’s skole."
D’Israelis indtræden paa clen politiske arena foregaar saaledes
under mørke aspekter. Og dog har han sat alt paa ét kort; ti nogen
„profession" kjender han ikke. Men ikke et øieblik taber han modet!
Han tænker fremdeles bestandig, som da han for første gang drog
ud i valgkampen og skrev paa sin fane: Forti nihil difficilc est!
(For den sterke er intet vanskeligt!) En anden vilde føie sig
trykket-af sin gjæld; han skriver smilende: „Jeg besidder nu de to sterkeste
incitamenter til virksomhed: ungdom og gjæld!" En anden vilde tabe
modet, naar parlamentet i et væk afbrød hans første tale med latter
og haan: han raaber med flammende blik til sine kolleger: „Godt,
jeg skal sætte mig, men tro De mig — clen tiel vil komme, da De
skal lytte til hvert af mine ord!" En anden vilcle la sig knuge til
jorclen af clen almægtige Sir Roberts uvilje; men han har tillid til sin
fantasi og sin proteusagtige sjæls staalstyrke: en mand, der føler i sig
evnen til enhver kombination, maa bryde sig en bane, og strækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
