Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - II. D’Israeli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
ikke kombinationen til, saa vil intrige føre ham til maalet. „Intrigen.
— skriver han — er livet selv! Tror man kanske, at Guizot og
Aberdeen var blevne ministere uden intriger? Eller har Canning aldrig
intrigeret? Isaafald vilde han ha faaet sin demission, før en uge var
gaaet. Og har ikke England vundet Ostindien ved intriger? Jo,
intrigen har tømret halvparten af cle europæiske troner! Dersom I ønsker
et bestemt resultat, saa maa I skabe kombinationer, og
kombinationerne kalder man intriger!" Og meel denne faste tro paa sig selv
optar den forgjældede, isolerede, ilde omtalte politikker en kamp, som
skulde ende med Sir Roberts tilintetgjørelse og hans egen kroning til
toryleder og premierminister.
Eørst og fremst ordnede han nu sine forholde ved at gifte
sig-med den grundrige enke efter sin afcløde ven Wyndham Lewis: et
høist lykkeligt egteskab forøvrigt, uagtet konen var mere end ti aar
ældre end manden. Dernæst lykkedes det ham at erobre sig en
position i parlamentet derved, at han udviklede et eget politisk-socialt
reformprogram og paa grundlag heraf dannede en, omend liden,
socialkonservativ gruppe. Sine lærdomme fremsatte han især i sine to
meget læste sociale romaner Coningsby (1844) og Sybil (1845).
Deres udgangspunkt er troen paa racens dominerende magt i
verdenshistorien. Der gives racer, som har egenskaber, der sætter dem istand
til at svinge sig op til store ydelser i politik og kultur, og der gives
andre, som mangler denne gave. Det, som umiddelbart foranlediger
fremskridtet, er folkenes fantasi, — meget mere end den omhyggelig
grundende forstand.
„Fornuften skylder vi ingen store handlinger, der er at betragte som
milepæle paa det menneskelige fremskridts vei. Det var ikke fornuften, som
beleirede Troja; det var ikke fornuften, som drev saracenerne ud af ørkenen for
at erobre verden ; det var ikke fornuften, som begeistrede til korstogene eller
skabte munkeordenerne eller fremkaldte jesuitismen; det var fremfor alt ikke
fornuften, gom gav stødet til den franslee revolution. Mennesket er kun da
isandhed stort, naar det følger sine lidenskaber, og aldrig uimodstaaeligere, end
naar fantasien besjæler det." (Coningsby).
Det gjælder altsaa at sætte menneskenes indbildningskraft i
mægtig bevægelse, dersom man vil opnaa et socialt opsving. At gjøre
dette er netop opgaven for cle store personligheder, som gir tidsaanden
en anclen retning, og uden hvem al heroisme vilde forsvinde af
verdenshistorien. De store mænd supplerer herved masserne; ti disse er
ifølge sit anlæg skabt til troende at tilbede og adlyde: de store mænd
maa altsaa befale over clem, gi dem noget at tilbede. Og udeblir de
store mænd og indbildningskraftens fængsling mod store formaal, saa
skaber masserne sig selv en afgucl og overlader sig uden fører til
sine lidenskaber. Følgen er da nationalkarakterens forfald og den
sociale opløsning (desorginasition). Ti politiske institutioner kan i og
for sig ikke tilfredsstille nogen nation, da de ikke er andet end
maskiner, mens den bevægende kraft udgaar fra nationalkarakteren, som
alene bestemmer, om disse maskiner skal fremme eller tilintetgjøre
samfundets udvikling. Derfor gives eier hitet andet, som kan redde et.
synkende samfund, end gj en opvækkelsen af den heroiske aand, som
river alle med sig og borger for statens sikkerhed, fordi regjeringen
er opfyldt af store ideer og folket af troskab; men „uden clen hero-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
