Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. II - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - Napoleon III som statssocialist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Og naar alle disse toner taber sig i det fjærne, bevarer sjælen
et minde om lys og høi himmel
„og det var som om solens smil
langs Skotlands kyster gled."
Niels Møller.
Napoleon III som statssocialist*)
Louis Napoleons livsløb er ikke mindre merkværdigt og
eventyrligt end d’Israelis og frembyder i mere end én henseende interessante
ligheder med dette. Opvokset i landflygtighed og temmelig beskedne
forholde drømmer han i sin ungdom om fremtidig ære, om purpur og
pragt og føler i sit indre kun én bestemmelse: lig sin store onkel at
bli franskmændenes keiser. Han uddanner sig derfor ikke for nogen
livsstilling, men forbereder sig udelukkende til de drømte
herskerpligter. Et tilbud fra Ludvig Philip, som aabner ham adgang til
Frankrige paa glimrende vilkaar — paa den ene betingelse, at han
aflægger navnet Bonaparte — afviser han uden videre. Han er
knapt voksen, før han samler om sig nogle eventyrere og to gange
gjør det frække forsøg at bemægtige sig tronen ved en overrumpling.
Opstandene mislykkes og gir den unge Napoleon, som ovenikjøbet paa
grund af disse foretagenders operetteagtige iscenesættelse ser sig
prisgivet Europas latter, i hans kongelige modstanders hænder. Denne
lar ham først sende over til Amerika; men anden gang maa den
fangne prins stande til rette for pairskammeret. Men hverken første
eller sidste gang lar han sig bringe ud af fatning af sit uheld. Han
skriver saaledes efter sin første fiasko fra fængslet koldblodig : „Jeg
holder fast paa min tro og bryder mig ikke om pøbelskriget." Og
dernæst træder han -—- dristigere end salig Bertran de Born — frem
for sine dommere og raaber dem stolt lige i ansigtet: „Jeg
repræsenterer ligeoverfor Dem et princip, en institution og et nederlag.
Princippet er folkesuveræniteten, institutionen er keiserdømmet,
nederlaget er Waterloo. Princippet har De anerkjendt, keiserdømmet har
*) Cfr. januarheftet pag. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
