- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
106

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Arne Garborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

det, som nu skulde være hans tro, men det gnagede under, og hans
begeistring vilde ikke længer gløde. —

Det var ikke bare Garborg, som følte sig brøstholden ved
socialismen og videnskaben. Rundt omkring i hele den
europæisk-civili-serte bevidsthed begyndte der at opstaa rørelser af beslegtet art,
og snart kom misstemningen lydelig til orde især i Frankrige.
Man begyndte at udskrive regninger paa naturvidenskaben: kunde
den indfri alle de løfter, den havde git? var menneskeheden blevet
lykkeligere, gladere, mættere ? Var man, naar det kom til stykket,
kommet sandheden nærmere? Hvad var det egentlig,
naturvidenskaben vidste? En uendelig masse detaljer og et par trylleord,
„udvikling1’, „kampen for tilværelsen" o. s. v., som syntes at bringe
et slags orden i alle diss« detaljer; men de spørgsmaal, som
interesserte menneskene aller mest, ja som i grunden var de eneste
interessante, var man kommen løsningen af dem saa meget som en tomme
nærmere? Hvad er liv? Hvad er hensigten med denne verden,
hvor den sterke æder den svage? — Da naturvidenskabens
repræsentanter med rette erklærte, at de aldrig havde lovet at
svare paa disse spørgsmaal, erklærte de dristige spørgere
videnskaben for fallit, og de anklagede den haardt, fordi den havde
berøvet den lidende menneskehed sit tusenaarige livshaab uden at
ha git noget, som lignede erstatning, i stedet.

Imidlertid havde den eksperimentelle psykologi fra sjælens skjulte
kroge fremdraget en hel del kjendsgjerninger, som var saa
forskjellige fra hverdagslivets fænomener, at de virkede som
uigjennem-trængelige mysterier; veien fra hypnose og suggestion til telepati og
spiritisme var kort, forberedt som den var ved „videnskabens fallit".
Og alt det, som heder mystik og transcenclentalisme og religion,
som for nogle aar siden henlaa i taus upaaagtethed, trænger nu
atter i forgrunden.

Det er især blandt kunstnere og digtere, menneskehedens
følehorn, at de nye strømninger er merkbare. Zola, naturalismens
yppersteprest, bespottes styggelig i de yngste franskmænds
tidsskrifter, og sterkt religiøse forfattere, som H e 11 o, graves frem af
forglemmelsen og dyrkes.

Samtidig som mystiken holder sit indtog i naturalismens
fædreland, prækes den radikaleste individualisme paa socialismens
hjemsted. Nietzsche lærer, at hensigten med menneskeheden
ingenlunde er den „størst mulige lykke for alle mennesker", men at
tvertimod de manges undergang er en nødvendig betingelse til
frembringelsen af den enkelte, den store, „overmennesket".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free