Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
for noget saakaldt fornuftparti. Men heller ikke clet tredje motiv,
ønsket om at stifte familje og forplante sit navn og sin slegt, kan
ha været virksomt i den menneskelige urtid. Ti aldeles bortset
fra, at den slags ideale bevæggrunde forudsætter en høiere kultur
end den, vi kan formode hos vore ældste forfædre, kan vi med
temmelig sikkerhed slutte os til, at en institution, som blot.
nogenlunde svarte til det, vi forstaar ved familje, slet ikke eksisterte
paa hint primitive stadium. Familjens opkomst hænger sammen
med udviklingen af faderskabets begreb, af den religiøse anedyrkelse
og af den individuelle eiendom, som atter paa sin side afstedkom
en tilbøielighed til at lade denne eiendom gaa i arv til egtefødte
efterkommere. Men nu er alle disse elementer ikke givne fra først
af, men resultater af en langvarig evolution. De forefandtes ikke
i menneskehedens tidligste periode, og følgelig eksisterte der heller
ingen familje. Den kunde desuden neppe ha eksisteret, hvor ikke
særlig gunstige undtagelsesforholcl var tilstede. Familjen, slig som
vi ser den runclt omkring os, bestaar kun i ly af den større enhed,
det organiserede statssamfund. Men et saadant kjendte man
dengang ikke, og saa svag en gruppe som den enkelte familje vilde
snart bukket under i den daglige kamp. Et kan vi derimod gaa
ud fra med vished, og det er, at mennesket fra begyndelsen har
været begavet med sociale tendenser; selskabelige anlæg finder vi
jo ogsaa i fremtrædende grad hos de primater, som zoologisk staar
os nærmest. I lighed med disse kan vi da ogsaa tænke os urtidens,
mennesker forenet i flokke, som, blottet for naturlige vaaben, som
de var, søgte sin styrke i samhold. Selvopholdelsen drev dem til
at leve i horder, disse ubestemte og regelløse samfund, hvoraf der
ved en senere differentieringsproces skulde fremgaa og udskille sig
paa den ene side stamme og ståt og paa clen anden side slegt og.
familje.
I den urmenneskelige horde, forestiller vi os nu, har det
seksuelle regime bestaaet i en parring iflæng. Der var, som man af
det forud anførte vil ha set, simpelthen ingen nødvendighed og
ingen foranledning til at indgaa et egteskab. En saadan tilstand
laa i tingenes egen natur og behøver ingenlunde, som Lubbock har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
