Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
prøvet paa at gjøre clet, at forklares ved antagelsen af et
fælles-gifte som bindende lov. Vistnok bar vi et eksempel paa et legalt
reguleret fællesgifte hos de australiske kamilaroi, som har kombineret
sin hetærisme med en inddeling i klasser, men denne ordning bærer
paatagelige merker af en senere tilblivelse og kan altsaa ikke
tages §om et billede paa det oprindelige forhold. Som Spencer
meget rigtigt bemerker, kan der under den oprindelige tilstand ikke
tænkes nogen lov, fordi loven forudsætter en tradition, men hvor
der har dannet sig en tradition, kan tilstanden ikke mere siges at
være oprindelig. Og den mest træffende karakteristik af den
primitive hetærisme gir Hellwalcl, naar han siger, at den ikke kan
opfattes anderledes, end at der endnu ikke var opstillet nogen
norm for menneskenes parring, men at denne var overladt til de
■enkeltes godtykke. Hver hordes medlemmer parrede sig iflæng,
fordi dette faldt naturligt, men da den individuelle kaprice havcle
det videste spillerum, kan denne parring ha opvist de mangfoldigste
variationer: enkelte mænd eller en gruppe af mænd kan af en eller
anden grund ha havt fortrinsvis kjønsomgang meel enkelte kvinder
■eller en gruppe af kvinder, og eier kan, som det fremdeles er
tilfældet blandt meget lavtstaaencle stammer, side om side ha bestaaet
forbindelser baade af polygamisk, polyandrisk og monogamisk
karakter. Men fra først af maa disse forhold tænkes som løse og
ubestemte. Vel har de indeholdt de første spirer til de forskjellige
■egteskabsformer, og for saa vidt kan det hævdes, at egteskabet,
ialfald som en mulighed, lader sig føre tilbage til menneskehedens
urtid, men dog ikke paa anden maade end den, hvorpaa den
sindrige maskine lader sig føre tilbage til det spaltede flintstykke, det
hurtiggaaencle dampskib til den ubehjælpelige tømmerflaade, og det
moderne palads til den forhistoriske hule.
Sigurd Ibsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
