- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
178

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Min første udenlandsreise

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

vaad, saa hvert fodspor i den saaes. De nære fjelde var
dunkelgrønne, de fjernere svøbte sig ind i blaa-skjær og taage ...
Hytternes tage skinnede af væde, stien var smudsig-. . .

I disse omgivelser tog digterens soignerede skikkelse sig dobbelt
fornem ud. Han mindede om en brudgom, der festklædt gaar for at
møde sin elskede . . .

Hans sorte fløielsfrak med ordensbaandet, clet blændende hvide
linned, slipset, der var bundet i en sirlig knude, den sorte, korrekte
floshat, de afmaalte bevægelser, den reserverte mine, alt bragte mig
til at tænke paa et af hans digte:

„Thi jeg har en skræk for sværmen,
vil ei stænkes til af bærmen,
vil forvente tidens nærmen
i en pletfri bryllupsklædning."

Grieg forestillede mig. De almindelige hilsener udveksledes. Ibsens
ansigt udtrykte hverken glæde eller mishag ved at se os. Det var
fuldkommen roligt. I smug studerte jeg dette merkelige fysiognomi,
cle smaa, bly graa øine bag guldbrillerne, den høie, usædvanlig brede,
ligesom tankeknudrede pande, de graaspj;ængte lange whiskers, den
fine, sammenknebne mund, tynd i linjen som et knivsblad — men at finde
ud, hvad der egentlig gav dette ansigt karakteren og i et enkelt ord
definere mit indtryk, magtede jeg ikke i øieblikket . . . Jeg stod
lige-overfor en lukket fjeldvæg — en uigjennemtrængelig gaade . . .

Om aftenen spiste vi sammen med Ibsens i værtshuset, byens
eneste. Der hilste jeg for første gang paa fru SusannaJi Ibsen,
digterens hjertevarme, høisinclede hustru, der har inspireret ham til flere
af hans storverk, og hvem han har bragt sin taknemmelige hyldest i
linjer som disse:

„Hendes hjem er herucle
paa frihedens hav,
hvor digterens skude
tegner sig af.

Hendes slægt er de skiftende

skikkelsers rad, –––––––––

der stiger med viftende
flag i mit kvad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free