Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Min første udenlandsreise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188.
smykkede hat ved siden af sig, og nu lod blæsten stryge gjennem
det sorte haar, mens han forsøgte at fylde den store fjeldensomhed
ved at jodle for den bi’ogede gjeiteflok, der græssede rundt omkring
ham . . .
Nogle langtrukne, melankolske, slet ikke uskjønne toner! Vi
fremkaldte et smil paa hans alvorlige barneansigt ved at kaste en kreuzer
i hans blomsterhat, og drog saa, hoppende paa alpestokken, videre . . .
Gutten stirrede længe, længe efter os, idet han med haanden skyggede
for øiet . . .
Vi naaede igjen almhytten, hvis eiermand endnu ikke var vendt
tilbage. Paany brød vi, uden alle ceremonier, ind i stuen og tog den
i besiddelse som vor egen. Damerne snuste om i alle kroge, søgende
efter det fornødne til den vigtige kaffebrygning, som nu skulde gaa
for sig. Ogsaa vi herrer blev lagt beslag paa.
Én blev sendt efter vand i en fjerntliggende elv, en anden maatte
snitte spaaner til ilden, en tredie affordredes fyrstikker, mens en fjerde
maatte skrabe gryden, der skulde erstatte den manglende kjedel.
Fru Ibsen paatog sig med sædvanlig elskværdighed værtindens
anstrengende rolle. Snart var kaffen færdig og udsendte sin pirrende
duft.
Mens vi med velbehag drak den inde i almhytten og spiste friske
hvedebrød dertil, kiger en ældre bonde med et hølæs paa ryggen ind
til os gjennem den aabne dør —. Vor fortrolige samtale stanste
med ét. Vi saa forundret paa ham — og han gloede paa det
fremmede lag, hvis tungemaal han ikke forstod. Endelig kom clet for
dagen, at det var „Senneren" selv, hyttens retmæssige eier. Paa en
meget spagfærdig maade fortalte han, at han „nok var den, som hørte
til her".
En masse undskyldninger fra vor side. Vor fører hviskede ham
hurtigt nogle ord i øret, og da han derpaa fik sin part af den sorte
drik, fik han rigtig munden paa glid og skildrede os en senners
ensomme liv og ensformige arbeide . . .
Først kl. 8 om kvelden kom vi trætte og glade hjem til vort
„Brauhaus". Vi havde brugt femten timer til turen, men den var
ogsaa vidunderlig. Ibsen stod udenfor hotellet og bød os hjertelig
velkommen tilbage . . .
— I september allerede faldt den første sne i Gossensass. Vi
sad nede i’ det aabne „lysthus" og frøs, svøbte os ind i vore plaids,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
