Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Min første udenlandsreise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191.
bred og anseelig, med de mange taarne og kirkespir, alperne i det
fjerne og den kolossale Bavariastatue ragende op over det hele, blev
jeg slaaet af beundring. Dengang havde jeg endnu ikke seet Paris
og Rom.
„Hvor byen. er stor!" udbrød jeg.
„Man kan ikke bo i en mindre," svarte Ibsen med en træt mine.
Under mit ophold i München viste Ibsen mig megen godhed.
Han introducerte mig blandt andet til friherre von Perfall, chefen for
de kongelige teatre, hvorved jeg fik anledning til som gjest at
overvære alle forestillinger i teater og opera og modta skjønhedsindtryk,
som altid vil bli mig uforglemmelige: Gjengivelsen af Wagners verker
fandt jeg især ypperlig — operaen i München stod dengang høiere
end operaen i Berlin — Ibsens „Hærmændene" blev ogsaa opført den
sæson. Spillet var udmerket, især glimrede Hjørdis’ fremstillerinde,
og iscenesættelsen var saa rig og storslagen, at jeg med vemod maatte
tænke paa vore sma’a teaterforholde derhjemme.
Pørst under et senere besøg i München gjorde jeg Paul Heyses
bekjendtskab. Min tyske oversætterinde, frøken Emma Klingenfeld,
indførte mig i hans gjestfrie, kunstelskende hjem. Da jeg første
gang med Grieg som cicerone vandrede om i Münchens gader, viste
han mig en liden smnk villa, ikke langt fra propylæerne, idet han sa:
„Derinde bor Paul Heyse." Længe stirrede jeg paa huset med den
lille have foran, jeg kunde neppe rive mig løs . . . Eor Heyses
fornemme, sjælfulde, formfuldendte digtning nærte jeg allerede dengang
den største beundring.
Ikke ante jeg den dag, da jeg som en nysgjerrig fremmed
passerte villaen, at jeg engang skulde sidde derinde i de lyse, med
malerier og billedhuggerarbeider smykkede værelser som en ven af huset,
som en velkommen gjest, for hvem verten læste op sine geniale
noveller, mens de endnu var i manuskript, ukjendt af forlægger og
publikum . . . Ja, mange lyse, skjønhedsrige timer har jeg tilbragt
i dette kunstens egte hjem. Held og velsignelse over det!
Mit hjerte banker hurtigere, hver gang jeg mindes Paul Heyse,
denne store digter og noble mand, der i sit væsens fuldendte harmoni
bringer én til at tænke paa Goethe . . . Og hvor kan jeg glemme
hans rørende tjenstvillighed mod den unge fremmede forfatter! Han
gjennemgik nøie den tyske oversættelse af min roman „Margherita"
og fik clen anbragt som føljeton i et stort wienerblad, hvad der
indbragte mig et anseeligt honorar.
Ved siden af mig paa bordet, hvor jeg nedskriver disse smaa
erindringer, ligger en liden digtsamling af Paul He}rse, som han for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
