Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Min første udenlandsreise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190.
Om Goethe liavde hun derimod ikke hørt tale. Schillers populære
retoriske lyrik var trængt ned i de lag, hvor Goethes aandsfornemhed
og tankedybde stengte ham ude.
Med Ibsen var jeg flere gange ude og fiskede. Af frygt for at
jeg skulde forsove mig, kom lian selv op paa min hybel i
graalys-ningen og vækkede mig.
Vi sad i baaden, solen var endnu ikke oppe, dammen laa mørk
med et koldt skjær, i øst trængte bleggyldne striber sig frem paa
den skyfri himmel, der lovede os en varm dag, og i den retning saa
vi breddens vinhaver, graa og formløse i den nøgterne belysning.
Ibsen lod til at være en passioneret fisker, og han havde et
vidunderligt held med sig. Hver gang han flygtigt, som i distraktion,
kastede snøret ud, bed straks en stor fisk paa krogen. I løbet af en
halv times tid havde han fanget en tolv stykker.
Mine egne smaa forsøg var derimod ganske resultatløse.
Ibsen kom tilslut i det prægtigste humør. Denne sukces som
sportsmand glædede ham nok mere, end om han havde feiret en stor
digterisk triumf.
Om Aleksander Dumas den ældre, der som bekjendt var en
ud-merket kok, fortæller man, at han var langt stoltere, naar man
komplimenterte ham for hans fortrinlige omeletter end for hans
verdensberømte, i alle sprog oversatte romaner. Og da Heine, der i Paris
havde hørt Paganini, begeistret udtrykte sin taknemmelighed, fik han
af den store violinist til svar det hurtige, næsten ængstelige
spørgsmaal: „Men hvordan synes De saa om min entré, om min maade at
hilse publikum paa? Synes De, jeg bukkede pent?"
Paa tilbageveien var Ibsen særlig tankefuld. Han skrev som
sagt i de dage paa „Samfundets støtter".
Altfor snart maatte vi skilles fra Kaitern, der blev vakrere og
farverigere, jo mere efteraaret skred frem. Den 1ste oktober skulde
Sigurd være tilbage i München for at fortsætte sine studier ved
gymnasiet, og en af de sidste septemberdage — klar og straalende som
en sommerdag — forlod vi den lille idylliske plet i Syd-Tyrol, hvis
skjønne natur og trohjertede mennesker havde gjort et dybt indtryk
paa os alle.
Ofte tænker jeg i vemod : Mon jeg nogensinde skal se Kaitern
igjen?
Med Ibsens fulgte jeg tilbage til München. Det var første gang,
jeg gjestede Bayerns hovedstad, som jeg senere skulde bli saa
fortrolig med, da jeg slog mig ned der i flere aar.
Da jeg fra kupeen af saa byen ligge skinnende i morgensolen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
