Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Bidrag til Norges kulturhistorie i første halvdel af 19de aarhundrede. Om forbrydelse og straf. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201.
Eidsvold paa veien til Svelvigen for at træffe barnefaren og faa
hjælp af ham. Underveis faar hun høre, at han er død. I sin
ulykkelige tilstand beslutter hun at udsætte barnet, dog saaledes,
„at hun kunde være sikker paa, at barnet vilde blive fundet" og som
hun haabede „vel forsørget". Da hun er naaet til Oslo, udfører
hun sit forsæt og lægger barnet lige ved et lidet hus nær veien,
hvorpaa hun forsøger at komme bort. Hun er imidlertid bleven
iagttaget af nogle børn og gribes kort efter. For dette dømmes hun
af underretten til 2 aars tugthus; overretten forhøier straffen til
6 aars tugthus; høiesterets dom lyder: „Tiltalte bør, for at have
hensat sit omtrent 8 dage gamle barn i en aaben gade, at stryges
til kagen og hensættes til arbeide i Kristiania tugthus
sin livstid". Lagrettet havde nemlig fundet, at saaledes som
barnet var lagt, „kunde det let være blevet overkjørt".
For røveri, falskmyntneri og ildspaasættelse dømtes til
døden; i de fleste tilfælde, naar eier ikke var særlig graverende
omstændigheder, benaadedes dog med livsvarigt strafarbeide, undertiden
strafarbeide „paa kongens naade". — Røveri af posten øvedes
adskillige gange i forbindelse med mord af postkarlen. Ved disse
tilfælde udførtes dødsdommen uden formildelse, og den henrettedes
legeme lagdes paa steile og hans hoved sattes paa stage. —
Falskmyntneri i større maalestok — hvad man kunde kalde
fagmæssigt — forekom ikke saavidt fundet. Derimod hændte det nogle
gange, at unge gutter lavede et par falske sedler og udgav dem, uden
som det synes ret at forstaa, hvad de gjorde, idet de ikke engang
foretog fabrikationen i fuld hemmelighed. Men straffen faldt tungt
over dem. Den 24de april 1828 dømtes saaledes en gut paa 20
aar, der havde tegnet og udgit 3 marksedler, til at have ære og
liv forbrudt og en anden gut, som havde udgivet en „24
skillings speciesseddel", „som han vidste at være falsk", til at arbeide
i nærmeste fæstning i 10 aar. Begge fik dog sin straf formildet
til tugthusarbeide paa kongens naade. I 1836 dømtes ogsaa et
ungt menneske for udgivelse af en falsk ortseddel, som to 17aars
gutter havde lavet for spøg, — til 10 aars festningsarbeide, uden
at man ser nogen formildelse i dommen. — Ildspaasættelse
dømtes, som rimeligt kunde være, meget strengt; men barskheden
var dog der særlig stor. I 1831 havde saaledes en 16 aar gml.
pige — et uvittigt barn altsaa — for at skjule et tyveri i et
klæ-dekammer sat iki paa kammeret; huset brændte, men ingen kom
tilskade. Hun dømtes til døden, og skjønt høiesteret indstillede
hende til benaadning, skede det dog under „velbeføiet tvivl". Barnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
