Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Bidrag til Norges kulturhistorie i første halvdel af 19de aarhundrede. Om forbrydelse og straf. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202.
benaadedes med livsvarigt tugthus. — I Kristianssand havde
en insolvent kjøbmand, for at vinde assurancen, sat ild paa sit
hus. Ilden blev straks slukket; men ophidselsen mod ham var saa
stor, at der i aviserne udtaltes ønske om, at dødsdommen maatte
blive eksekveret. Der fremkom dog ogsaa dadel af denne grumhed.
Hvorvidt forbryderen blev henrettet eller ei, er ikke fundet oplyst.
Mened synes regelmæssig at være straffet med livsvarigt
slaveri eller tugthus, selv i tilfælde, hvor den skyldige af egen
drift under anger bekjender for retten, at den beedigede forklaring
var falsk, og uden at den falske ed havde voldt nogen skade. —
En særlig haard dom i en saadan sag maa vel en høiesteretsdom
af 4de februar 1837 siges at være: En stakkels fmnepige, der i
selve domsakten kaldes: „en høist vankundig og enfoldig
fj eldfinpige" havde indgivet klage over, at en soldat ved
Vardøhus fæstning havde nappet fra hende og var bortreist med hendes
pengepung, hvori en sølvrubel og nogle kobbermynter. Soldaten
blev indkaldt til forhør og vedgik at have pungen, som han nu leverte
tilbage med iværende penge, men lagde til, at han havde modtaget
pungen i forvaring og for at faa ombyttet for pigen den iværende
kobbermynt med sølvmynt. Under det optagne tingsvidne forklarte
nu pigen, efter at være bleven edfæstet, at soldatens udsagn var
rigtigt. Den paafølgende dag fremstillede hun sig imidlertid selv
for retten og erklærte „under anger" den»af hende sidst afgivne
forklaring for falsk, og at hun var forledet til den af soldaten, der
havde lovet hende 10 spd. (40 kr.) for at fortie sandheden.
Soldaten, der i hans presteattest betegnedes som „en meget listig"
person, maatte tilsidst erkjende, at det forholdt sig, som pigen nu
vidnede. Høiesterets dom blev for pigens vedkommende: „Bigga
Aslaksdatter — for at have aflagt falsk vidnesbyrd —
til-findes tugthusarbeide paa livstid; desuden bør hun have
sin ære forbrudt".
Ligeoverfor, hvad man med et ord kunde kalde
egteskabsfor-brydelser, var der indtraadt en stor svingning i strafudmaalingen,
— om ikke ved domsafsigelsen, der maatte rette sig efter de
forældede lovbestemmelser, saa dog ved efterfølgende benaadning. Det
vil belyses ved et par tilfælde: En mand, der havde en 10 aar
ældre hustru, som før egteskabet havde været tugthusstraffet, forlod
hende sammen med en anden mands hustru, der imidlertid i 8 aar
havde været forladt af sin uordentlige egtemand. De to havde da
draget til Nordland, hvor de ryddede sig en plads og levede som
egtefolk, hvilket de af sine naboer ansaaes for at være. Efter 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
