Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
samtlige „norske Biskopdømmer og Stifter skal med fuld
Ejendomsret og Suverænitet tilhøre Sveriges Rige og indlemmes i samme",
er dette ved den endelige Redaktion bleven forandret, — utvilsomt
efter Karl Johans Initiativ, — derhen, at „de norske Biskopdømmer
og Stifter skal tilhøre med fuld Ejendomsret og Suverænitet Kongen
af Sverige og danne et Kongerige, forenet med Sveriges Rige".
Man har sammenholdt dette med tidligere Yttringer af Karl Johan,
der peger i samme Retning, som t. Ex. da han i 1812 i en Kreds
af svenske Politikere udtalte, at, hvis bare Nordmændene vil forene
sig meel Sverige, maa de gi sig en Forfatning, som passer for dem,
og sørge for sit Lands Forsvar, som de finder for godt — Kongen
af Sverige skal samtykke i alt; — og man har heraf taget
Anledning til at deklamere om hans Visdom og Ædelmod, hans Agtelse
for det norske Folks Nationalfølelse, — om hvorlunde han fra først
af indsaa, at den norsk-svenske Union maatte bygges paa begge
Folks Selvstændighed og Jevnbyrdighed, — om livor miskjendt han
blev af Nordmændene, da de reiste sig mod ham i 1814, skjønt
han jo vilde ganske det samme som de vikle o. s. v. Eller man
har taget Anledning heraf til at deklamere om, hvor troløs og
egennyttig han var: Her kan I se! han tænkte bare paa sig selv
og sit Dynasti, ikke paa Sverige; hans Politik var usvensk, ikke
blot forsaavidt, at han valgte Norge istedetfor Finland, men ogsaa
forsaavidt, at han valgte Norge, ikke for Sverige, men for sig selv,
idet han fandt det fordelagtigst at ha to Riger fremfor at støbe
dem sammen til ét, — at ha et Reserverige i Norge for det
Tilfælde, at Sverige skulde svigte ham.
Denne sidste Forklaring af Karl Johans Forhold ligeoverfor
Norge ved Afslutningen af Kielertraktaten og senerehen er, skjønt
den ofte har været fremsat, en øjensynlig Absurditet; han var en
altfor klog og erfaren Politiker til at kunne nære en saa upraktisk
Tanke som den at dra sig tilbage til Norge i det Tilfælde, at hans
Stilling i Sverige blev uholdbar. — Men, naar der, til den anden
Side, tales om hans Kjærlighed til eller Sympathi for
Nordmændene, hans Agtelse for den norske Nationalitet o. s. v., kan saa
det opfattes anderledes end som blotte Fraser? Han, der vitterlig
brød sig saalidet om den svenske Nationalitet, skulde ha havt
nogen Tanke tilovers for den norske, der laa ham saa langt fjernere!
Han har, som før sagt, udentvil ønsket at vise sin
Taknemmelighed ligeoverfor det svenske Folk (og dermed tillige sikkre sin
Stilling), ved at skaffe det en Grænseudvidelse, en „besittning", der
kunde nogenledes trøste det over Tabet af Finland. Han kan ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
