- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
297

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297

lia været uvidende om, at den Form for Norges Erhvervelse, som
bedst svarede til svenske Ønsker og Forhaabninger, var en
fuldkommen Indlemmelse, saa Norge blev en Del af Sveriges Rige og
Nordmændene svenske Undersaatter. Han har opstillet for sig
•denne Erhvervelsesform som den principale-; men han har, som den
yderst forsigtige General han alle Dage var, ved Siden heraf
opstillet en subsidiær, ifølge hvilken der til en Begyndelse bødes
Nordmændene bedre, lempeligere Vilkaar. Han har havt Udbytte af
sine Samtaler med Adlersparre. Dennes politiske Program var:
Norge skal vindes og vindes helt, cl. v. s. saa at det smelter
sammen med Sverige til en fuldstændig Enhed; men det skal vindes
med det Gode; det skal ikke erobres eller tvinges: dette bør ikke
ske og det kan ikke ske. Karl Johan har indseet, at der var
meget, som talte for Rigtigheden heraf, og han har, i Henhold
dertil, omredigeret Kielertraktatens fjerde Artikel og gjennem
Proklamationer til Nordmændene (Karl XIII’s Proklamation af 8. Febr.
affattet efter et Udkast af ham) stillet en Notabelforsamlings
Sammenkaldelse i Udsigt m. v. Hans Tanke hermed har været at
-aabne sig Adgang til at gaa en Omvej for det Tilfælde, at den
lige Vej skulde vise sig at være vanskelig eller ufremkommelig.
Men at Maalet i begge Tilfælde var det samme, nemlig en
fuldstændig Indlemmelse af Norge i Sverige: det er noget, som man
paa Forhaand kan vide, og som ogsaa tilstrækkelig tydelig
fremgaar baade af hans Ord og Handlinger: — hans Udnævnelse
umiddelbart efter Kielerfredens Afslutning af 2 Generalguvernører over
Norge, en over det Nordenfjeldske og en over det Søndenfjeldske,
hans Ordre til at la svenske Soldater rykke ind og ta Landet i
Besiddelse, det magre og tvetydige Indhold af Proklamationen til
Nordmændene af 8. Febr., der gir med den ene Haand, hvad det
tar igjen med den anden o. s. v. o. s. v. Man kan ikke tvile paa,
at, om Nordmændene havde bøjet sig under Kielertraktatens Aag,
vilde den Frihed og Selvstændighed, der var bleven dem skjænket
som kongelig Gave, ikke være bleven større end hvad de havde
gjort sig fortjent til ved en slig Useldom; — der vilde nok ved
den med „vores Generalguvernørs" og de af ham „opnævnte ansete
Mænds" Raad udarbejdede Forfatning været sørget for at aabne
alle mulige og tænkelige Veje til en Inkorporation af Norge i
Sverige eller i „det forenede Skandinavien" (som man plejede at
udtrykke sig, for ikke at vække formegen Forargelse).

Nordmændenes Rejsning under Kristian Frederiks Ledelse har
•øget hans Respekt for deres Nationalfølelse og aabnet hans Øjne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free