Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Bidrag til Norges kulturhistorie i første halvdel af 19de aarhundrede. Om forbrydelse og straf. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
skinnebenene, alt forenet meel en lænke. Vægten af disse jern
var høist forskjellig paa de forskjellige steder. De var tyngst paa
Akershus, hvor vegten endog kunde stige til 6-3 pund. I clet hele
var al straf sværest paa Akershus. Her forekom ogsaa lænkning til
væggen, kun med adgang til at bevæge sig nogle alen. En tiel brugtes
for de største forbrydere foruden det almindelige jernbelæg, ogsaa
fastlænkede træblokke, som fangerne lbaatte bære paa skuldrene eller
paa ryggen. Længere tids god opførsel i strafanstalten belønnedes
med lettelse i jernbelægningen. Af særlige disciplinære straffe
anvendtes : slag med stok, klinge eller tamp. Med den sidste kunde
tildeles indtil 50 slag i to terminer med én dags mellemrum. Paa
Akershus forefaldt gjennemsnitlig 60—70 saadanne tampninger om
aaret. Indtil 1825 brugtes tampning som disciplinær straf baade i
slaverierne og i tugthusene og baade for kvinder og mænd, senere
næsten udelukkende for mænd, mens kvinderne tildeltes slag af ris
paa den blottede ryg.
I 1831 forefaldt paa Akershus en tampning af slaver, eier særlig
vakte opmerksomhed og for en længere tid satte folks sind i oprør.
Nogle slaver, deriblandt Ole Høiland, havde undveget fra fæstningen.
Da de atter’ var paagrebet, undtagen sidstnævnte, og indsat igjen i
fæstningen, lod kommandanten, baron Wedel-Jarlsberg, dem til straf for
undvigelsen grusomt tampe. Især den ene, „Kuntegutten" kaldet, led
herunder saa haardt, at han flere gange besvimede, og han skreg og
bønfaldt, at man hellere vilde dræbe ham. Om natten efter hængte
han sig i fængslet i fortvivlelse over sine smerter. Derved blev sagen
almenbekjendt; liget blev undersøgt og obduceret og skrækkelige
virkninger fundet af mishandlingen. Der reistes nu sag mod
kommandanten for misbrug af embedsmyndigheden. Herunder kom det ogsaa
op, at han i 1820 havde anvendt tortur paa nogle slaver for at faa
dem til at tilstaa en forseelse, hvori cle formentes at have gjort sig
•skyldige. Imidlertid trak sagen noget i langdrag, og der gik
rygter om, at man havde søgt at faa det hele neddysset, men at
prins Oscar hindrede dette og bevirkede, at sagen gik sin lovlige
gang, — og baronen dømtes til mulkt og sagsomkostninger, tilsammen
500 spd. (2000 kr.). — Senere blev tampning sjeldnere og forsigtigere
anvendt.
Mens kriminalloven var under behandling i stortinget og i pressen,
og fængselskommissionen arbeidede med sin indberetning om
straf-anstalterne og sit forslag til reform, udkom et skrift, som vakte megen
opmerksomhed. Det var et skrift af kronprins Oscar, som
offentliggjordes i Stockholm 1840 og straks blev oversat i Norge, og som bar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
