Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Bidrag til Norges kulturhistorie i første halvdel af 19de aarhundrede. Om forbrydelse og straf. II - Emil Marriot: Dyrelidelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Kristiania, og det var færdigt i aaret 1851. De øvrige strafanstalter
søgte man da efter leilighed at forbedre paa bedste maade.
Ved kriminalloven af 20de august 1842 blev da endelig
strafferetten lagt over fra Kristian den 5tes lov paa en belt anden
grundvold. Det var et arbeide, som var længe forberedt og omhyggelig
udført, og det fik den ros af fremragende udenlandske retslærde, at
det vilde „indtage en udmerket plads blandt den nugjældende
kriminallovgivning". I forordene til lovudgaven af 1843 udtales det, „at den
nye kriminallov nu forhaabentlig er saa fuldkommen, som man bør
vente et verk, der er beregnet paa et par aarhundreder".
Denne naive forhaabning er da blevet til intet. I de omkring 55 aai\
som siden er hengaaet, er jo ikke alene enkelte bestemmelser omformet
eller ophævet, men den hele lov er flere gange bleven underkastet
gjennemgribende forandringer, hvori nye og humanere retsbegreber har
gjort sig gjældende, ligesom den fortsat vil forandres meel de
fremskridende tider.
Immanuel Ross.
Dyrelidelser.1)
For nogen tid siden fik jeg opfordring til at holde et offentligt
foredrag om dyrebeskyttelsen og dens store betydning. Jeg svarte
nei til denne opfordring. Ikke fordi jeg ikke tror paa sagens
retfærdighed; jeg tror kun altfor meget paa den. Jeg har jo ogsaa ofte
nok skrevet til fordel for dyrene og deres beskyttelse. Men tale om
denne sag, tale om den til et stort publikum — det var jeg ikke
istand til. Ved skrivebordet tænker man ikke paa sine læsere. Man
ser dem ikke og skriver først og fremst for sig selv, fordi man maa og
vil finde et udtryk for det, som græder eller jubler i ens hjerte,
ubekymret, om det vil behage eller mishage læserne. Ialfald burde det
være saa; og den forfatter, som allerede under nedskrivningen tænker
paa sine læseres gunst, forekommer mig beklagelsesværdig, for at bruge
et mildt udtryk. Men ansigt til ansigt at tale med publikum om ting,
som ligger os paa hjertet, synes mig meget vanskelig. Og desto
vanskeligere, jo smerteligere sagen berører os og jo vigtigere den er
Zukunft, 18 septbr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
