Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg: „Folkeraadet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
landet, saa det knaged og knaste i alt, som var andre menneskers
tanker og følelser. Har ikke dette ormfyldte Torsbillede stjaalet
respekten fra al anden gjerning? Har de ikke taget marven af
hvert ord, som var sterkt i landet? Hvor er de henne, alle de
hæderlige ord, som skulde være hver mands stolthed, hans hellige
eie — fædrelandskjærlighed, æresfølelse, frihed. Det havde været
bedre, om vi havde mistet dem, at de var blevet borte for os, end
at de nu ligger der som en sammenblæst haug af tomme
erte-belger. Ballasten i baaden skulde de være, og nu flagrer de i
luften for hvert vindpust, som de balloner, børn leger med.
Forbandet — forbandet være de."
Det er baade af presse og publikum blevet opfattet, som om
det er vor hjemlige parlamentarisme, Heiberg særlig har havt for
øie. Og det er vel ikke ganske uberettiget. Vort politiske
glosse-forraad er ikke daarlig benyttet. „Det kan blive vanskeligt for
flere nu," sagde en af vore mere ansete pressemænd, „de har havt
det saa letvint, baade den ene og den anden, med de samme gode
ord op igjen. Heiberg har fordærvet sproget. Jeg undres paa,
hvad Ullmann nu vil finde paa."
— — „Folkeraadet" er som bekjendt blevet en
teaterbegivenhed. Stemningen paa premieren var meget eiendommelig.
Publikum bølgede op og ned mellem latter og fornærmelse,
begeistring og vrede. 1ste halvdel af 1ste akt virkede lidt monotont,
publikum var desuden usikkert og overrasket, først henimod aktens
slutning arbeidede stemningen sig op. 2den akt gjorde fortrinlig
virkning, den vakte en hel storm af latter, mens uviljen samtidig
begyndte at forme sig mere bestemt. 3dje akt, der har mange
særdeles morsomme momenter, gik beklageligvis ikke godt. Der
var ingen stemning paa scenen og synkende stemning blandt
publikum. Slaget var uafgjort; cle usikre følte sig endnu mere
desorienterede, de fleste * stillede sig afventende. Efter 4de akt, der steg.
betydelig, havde partierne indtaget en bestemt holdning. Varmt
bifald, nogen hyssen og en smule pibning.
Den musik, som den engelske komponist Frits Delius har
komponeret for stykket, syntes allerede første aften — det fremgik
klart paa de følgende —, at vække mere misfornøielse end selve
stykket. Musiken, der er interessant og karakteristisk og af
kyndige folk har faaet de smukkeste vidnesbyrd, gjorde en brug af
nationalsangen, som øiensynlig mishagede en større del af publikum,,
og bidrog derved ikke lidet til at egge det opponerende parti.
Efter 5te akt, hvor digterens afskedsord til det døde folkeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
