Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg: „Folkeraadet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
giver publikum en virkningsfuld forklaring, og hvor hr. Roalds ord
faldt med stor magt og varme, kom det til stormfulde
meningsudvekslinger, men bifaldet var af en aldeles afgjørende styrke.
Bortseet fra 3die akt, som paa senere forestillinger gjorde sig
langt bedre, gik stykket udmerket. Pressen var enig om at
fremhæve forfatterens betydelige talent som instruktør og stillede sig
gjennemgaaende velvillig ligeoverfor de enkelte rollehavendes
præstationer. Fremfor alle har d’herr. Klausen og Selmer vidst at
holde publikum i humør. Klausens skrædder hører vistnok til hans
morsomste ydelser paa farcens omraade, og Selmers Rype gjør
fortrinlig virkning vecl sit smittende lune, om figuren end nu og
da savner den tørre naturlighed, man gjerne forudsætter ved
læsningen.
— — „Folkeraadet" har en egenskab, som kun tilhører den
bedste kunst: det virker større for hver gang det sees eller læses,
større, i magt, i vicl, i tankefylde. Det er, som om man først
efterhaanden trænger ind i stykkets indre. Det er saa sterkt
sammentrængt og den dybe alvor saa vel gjemt i den kaade spøg, at
man til en begyndelse blir staaende lidt uvis, afventende,
forskende. Og den eventyrlige form virker fremmed og overraskende.
Det er derfor tilgiveligt, at en betydelig del af det publikum, der
mødte op ved premieren i Kristiania teater, havde vanskeligt for
at orientere sig. Det er dette, en ærgerlig kritiker har søgt
udtryk for ved at klage over, at man burde tænke, før man morede sig.
Kritikeren har paa en maade ret: man maa bruge sin tanke,
før man har den fulde glæde af stykket. Det er ikke skrevet for
dovne eller overfladiske folk, heller ikke for dem, der hænger fast
ved de engang tilblevne litterære vedtægter. Det er skrevet for
dem, som ikke synes, det er nogen feil ved et kunstverk, at man
fængsles, forbauses, vender tilbage, at det tredje møde glæder end
dybere end det første.
„Folkeraadet" byder paa megen fornøielse for de mange: dets
lyse vid, de kaade løier, den brogede spøg tvinger latteren frem,
endog undertiden til tilskuerens egen ærgrelse. Det var vecl
premieren ikke faa, som i det ene øieblik ikke var herre over sin
egen latter, i det andet flk hentet sin overbevisning frem igjen og
følte sig pligtskyldig fornærmede. Men selve det alvorlige
kunstverk, der gjemmes af den løsslupne moro, er neppe for de mange.
Den store følelse, der som en varm rivende strøm gjennemrisler
Heibergs sidste verk, dybt under overfladen, den fornemmes vel
kun af de færre. Den fornemmes for det meste som en mægtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
