Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Morris: Hvorledes jeg blev socialist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
ken findes rige eller fattige, hverken herrer eller tjenere, hverken
dovne eller overarbeidede, hverken aandelig overanstrengte
lijerne-arbeidere, eller legemlig elendige og udmattede kropsarbeidere. Med
et ord, en tilstand, i hvilken det er forundt alle mennesker at leve i
lige gunstige livsvilkaar for at kunne udføre sit arbeide med den
klare bevidsthed, at uret, som tilføies én, betyder uret mod alle. Ved
socialisme forstaar jeg virkeliggjørelsen af ordet „almenvel".
Denne opfatning af socialisme, som jeg nu forfegter, og som jeg
haaber, jeg skal forlegte til min død, er den samme som den, jeg
begyndte med. Jeg har ikke havt nogen overgangsperiode at
gjen-nemgaa, det skulde da være, at en kort periode af politisk radikalisme,
i hvilken jeg dog, omend uden haab, havde mit ideal klart for øie,
kan kaldes saa. Men denne periode naaede sin afslutning allerede
nogle maaneder, før jeg sluttede mig til den (daværende) demokratiske
føderation. Meningen med, at jeg traadte ind i denne forening var, at
jeg i den saa et haab 0111 virkeliggjørelsen af mit ideal. Men spurgte
man mig, hvor langt mit haab rakte, eller hvad jeg tænkte, at vi
dengang levende og arbeidende socialister vilde opnaa ved føderationen,
om den vilde frembringe nogensomhelst merkbar forandring i
samfundsordningen, saa maatte jeg svare: det ved jeg ikke.
Jeg kan kun sige, at jeg dengang ikke gjorde mig saa nøie rede
hverken for mit haab eller for den glæde, det bragte mig. Desuden
befandt jeg mig, dengang jeg foretog dette skridt, i fuldstændig
nvidenhed om økonomiske spørgsmaal; jeg havde endnu intet læst
i denne retning, aldrig seet i Adam Smith eller hørt noget om Ricardo
eller Karl Marx. Jeg havde uheldigvis kun læst noget løsrevet af
Stuart Mill o: de efterladte skrifter, som blev offentliggjort i
Westminster eller Fortnightly Review, og hvor han heftig angriber
socialismen i den fonn, hvori Fourier forfegter den. I disse artikler
forsøger Mill efter evne ærlig og klart at fremføre beviser. Men
resultatet af denne læsning var, forsaavidt den havde nogen indflydelse
paa mig, at overbevise mig om, at socialismen var en nødvendig
omveltning, og at det laa inden for mulighedens grænser at gjennemføre
den i vor tid. Disse afhandlinger var afgjørende for min omvendelse
til socialismen. Efterat jeg nu havde sluttet mig til en socialistisk
korporation (ti føderationen blev snart afgjort socialistisk), gjorde
jeg mig det til en samvittighedssag at sætte mig ind i socialismens
økonomiske side. Jeg vovede mig endog til Marx selv, og, skjønt
den historiske del af Das Kapital heltigjennem fyldte mig med den
største glæde, maa jeg dog tilstaa, at min hjerne forvirredes ved
læsningen af den tørre, økonomiske del af dette store verk, og jeg led
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
