Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg: „Folkeraadet“ - William Morris: Hvorledes jeg blev socialist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
undertone, der giver latteren den hvasse klang, der gjør de
overgivne løier til alvorlig og haard haan; den er verkets harmfulde
sjæl. Men nu og da kommer ogsaa denne følelse til udbrud; en
og anden gang maa latteren stanse, fordi kunstneren ikke vil
modstaa sin trang til at aflægge det haanlige smil og give sin varme
vrede frit løb. Det er da navnlig i digterens gravtale over
folke-raadet, at der sker et gjennembrud. Og kanske intetsteds virker
kunstverket større og myndigere. Fra denne scene falder der lys
over stykket, det varme lys, der gjør stykkets haan stor og skjøn.
Jeg kan forstaa, at mange er blevne siddende ved det første
indtryk: ved det vittige, det kyniske, det kloge. Jeg kan forstaa,
at den sterkt sammentrængte fonn ved et flygtigere bekjendtskab
vil virke løsrevet. „Folkeraadet" er til trods for sin aktuelle
karakter, for sin folkelige, brede spas ikke et let tilgjængelige verk.
Men den, som engang har faaet et fast indtryk af dets strenge,
fint gjennemtænkte kunst, saa dristig og ny, og følt dets indre
varme strømme sig imøde, vil faa stykket kjært som en af de
sjeldneste frembringelser i nynorsk kunst.
Kristiania den 25de oktober.
Hjalmar Christensen.
Hvorledes jeg blev socialist.1)
Man har opfordret mig til i faa ord at fortælle min omvendelse
til socialismen. Dersom mine læsere ser paa mig g0m en type paa
en bestemt gruppe af mennesker, føler jeg selv, at en saadan
redegjørelse kunde være af nogen nytte; men det turde ikke være saa
let at give en fremstilling, som paa engang er klar, kort og tro mod
sandheden. Men jeg skal forsøge.
Da ordet socialist ikke længere med bestemthed og sikkerhed
udtrykker det samme, som det betød for ti aar siden, skal jeg, før
jeg begynder min fortælling, sige, hvad jeg forstaar ved det. Naaja
— hvad jeg forstaar ved socialisme, — er et samfund, hvor der hver-
1) Denne artikkel er først offentliggjort i det engelske tidsskrift „Justice:’,
derefter i Deutsche Worte", et fortrinligt -wienertidsskrift, hvis indhold
væsentlig bestaar af grundige sociale studier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
