Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Beer: Vivisektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
nedlægge byttet saa humant som muligt. Den, som vilde handle
anderledes, vilde hjemfalde til kameraternes foragt og snart gjøre sig
umulig. Den, som mener, det vilde være dyrevenligere ikke at skyde
noget vildt, bedrager sig paa samme maade som strudsen; han tror,
at der ingen smerte er, naar han intet erfarer om den. Meget færre
dyrelidelser finder sted der, hvor vildtet beskyttes mod sine fiender,
pleies forstandig og sluttelig skydes ned, end der, hvor en
aldrig-stansende kamp raser blindt. Grusom er naturen, som regner
individet for intet, men ikke den med et raskt skud dræbende jæger.
En god iagttager skildrer, hvorledes et rævepar jager harer: en time
eller mere har det stakkars dyr udstaaet den forfærdeligste angst, da
er det forbi med dets kraft, og det blir i levende live ædt af de røde
røvere, som ikke først gir sig den møie at dræbe det. Er haren
særlig uheldig, saa slæber ræveparret den til sin hule, hvor de smaa
ræveunger gjør sine første morderstudier paa det ulykkelige offer og
piner det til døden paa en maade, i forhold til hvilken alle vore
forfædres torturer synes kjærtegn. — — —
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>