Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Beer: Vivisektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
giske, fysikalske eller kemiske forsøg eller rent kirurgiske
operationer, som anstilles i undervisningens eller forskningens tjeneste, i
regelen med alle narkosens kauteler. Tager man dette i betragtning, saa
taber ordet „vivisektion" for den indviede den bismag af grusomhed
og pinsel, som for mange lægfolk endnu er forbunden dermed.
Vivisektion er forbunden med en hel mængde kostbare forholdsregler til
binding og bedøvelse af dyrene, til sagkyndig assistance,
indretninger til kunstig indaanding, til grafisk registrering, til aseptiske og
antiseptiske midler, instrumenter til operationen, indviklede apparater
til det egentlige forsøg. Alt dette staar ikke til den enkeltes disposition.
De tider er forbi, da man kunde gjøre store opdagelser i
fysiologien med meget enkle midler. Vivisektionen foretages nu næsten
udelukkende i velindrettede laboratorier af erfarne eksperimentatorer
eller under deres ledelse af elever. Til „unyttig grusomhed", til
overflødige gjentagelser af saadanne naive eksperimenter som det af
Colombo anførte er eier nu ingen tid. Ogsaa naturforskeren kjæmper
kampen om tilværelsen. Ogsaa videnskaben er efter en aandrig
bemerkning af Machs en forretning. „Den stiller sig til opgave med
det mindst mulige arbeide i den kortest mulige tid, ja med de færrest
mulige tanker at erhverve det mest mulige af den evige, uendelige
sandhed." Derfor blir der f. eks., naar det paa nogen maade gaar
an, allerede i sagens interesse ikke arbeidet med det levende dyr,
men med det hurtig dræbte dyrs overlevende organer. Og dette
gjælder endog frøen, paa hvilken det langt overveiende antal
demonstrationsforsøg foretages. Varmblodige dyr blir næsten altid narkotiserede.
Det ligger ogsaa i selve forsøgets interesse, fordi smerteskrig kunde
irritere eksperimentator, og fordi afværgelsesbevægelser kunde forstyrre,
om ikke fuldstændig forhindre iagttagelsen af dyrets forandringer.
Forsøg med ikke narkotiserede dyr, saaledes som de tidligere
anstilledes, for at erfare, om bestemte nerver, bestemte organer var af
sensibel natur, blir nutildags neppe mere foretaget, fordi vi mr er godt
underrettede om disse ting. Er det, hvad der meget sjelden
forekommer, dog nødvendigt at giøre et forsøg paa ubedøvet dyr, saa
forkortes dets varighed saa meget som muligt. Men til lidelsens begreb
hører egentlig smertens varighed. Man betænke, med hvi]ken lethed
modige mennesker beslutter sig til at paatage sig kortvarige smerter,
som tandudtrækning, plombering o. 1. Dyret lider i saadanne sjeldne
tilfælde, selv om vi vil tillægge det menneskelig følsomhed, ikke mere
end utallige mennesker daglig gjennemgaar i sygehusene.
Jeg kan ikke erindre som barn nogensinde for „moros skyld" at
have pint et dyr: fra min gymnasietid tilhører jeg en dyrebeskyt-
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
